Den moderne fool er en selfie

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Kunstens rolle, Udstillinger og tagget , , den af .

Det her er ARoS’ direktør Erlend G. Høyersten og billedkunstner Michael Kvium. De har taget rundt regnet 7-10 elastikker omkring ansigtet hver i sær og lader sig interviewe til DR TV Avisen netop, som dette billede blev taget. Hvorfor?

Fordi vi i Kviums optik alle sammen er nogle fjolser. Fordi mennesket trænger til at stige ned fra selvhøjtidelighedens piedestal. Fordi vi ganske uafhængigt af vores sociale status, økonomiske formåen og individuelle værdier har døden som et fælles lod, der samler mennesket på tværs af kloden og gør, at alle vores daglige kraftanstrengelser for at individualisere os bliver til idiotisk adfærd – en adfærd vi gladeligt udstiller på Facebook, Instagram og andre sociale medier.

Ifølge Kvium er selvironi er en mangelvare i dagens Danmark, og vil man for alvor gå planken ud og demonstrere, at hans kunstneriske ærinde er sivet ind, kan man på udstillingen Fools iscenesætte sig selv som et fjols, tage en selfie og bidrage til en stor digital fotovæg i særudstillingsgalleriet. Et initiativ Kvium selv har født.

Men stop! Kan man det? Skal kunsten ikke have lov til at tale selv? Og hvad med seriøsiteten? Er det ikke den, der betaler prisen for et sådant formidlingstiltag?  De skeptiske røster giver genklang på de sociale medier i disse dage, når de spørger: ”Kan samtiden sige mere om kunsten, end kunsten kan sige om samtiden”? Til det svarer ingen så fyldestgørende som Kvium selv, når han udtaler: ”Den moderne fool er en selfie”!

Der findes altså tilfælde, hvor en selfie ikke nødvendigvis degrader kunsten til en kulisse men simpelthen forlænger kunstens ærinde og gør traditionel skriftlig formidling overflødig.

Desuden vil det være negligerende ikke at betragte selfie-kulturen og menneskets presserende trang til at dokumentere sin tilstedeværelse – i livet, i samfundet og i kunsten – som en væsentlig markør af samtiden. Tendensen er, som Kvium udtrykker det, et udtryk for samtidens offentlige ”fjolserier”.

Man kunne derfor være fræk og vende kritikken på vrangen og spørge: har kunsten ikke nærmest en forpligtigelse til at implementere og undersøge selfie-kulturen på godt og ondt?

Vurder selv: Kviums særudstilling Michael Kvium – FOOLS er fortsat åben for videbegærlige, nysgerrige og ekshibitionistiske fjolser.