En lille magisk kasse med tordenvejr

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Udstillinger og tagget den af .

Jeg husker det helt tydeligt. Den sommer hvor der igen ikke var råd til at rejse udenlands til varmere himmelstrøg, men hvor sommeren i stedet måtte tilbringes i lunefulde Danmark. Dele af den sommer blev tilbragt i et lillebitte sommerhus, med endnu mindre tilhørende anneks med tagvindue, hvor min bror og jeg skulle sove.

Måske min hukommelse spiller mig et pus, men når jeg tænker tilbage på den sommer, så regnende det. Og regnede og regnede og regnede og regnede indtil alle malebøger var helt fyldt op med farver, og alle brætspillene var endevendt.

stormroomblog

Janet Cardiff & George Bures Mille -The Storm Room (2009). Foto: Anders Sune Berg

En nat husker jeg særligt. Regnen tog til og slog hårdt på tagvinduet i det lille anneks. Vinden blæste op, og pludselig var tordenvejret over os. Brag efter brag nærmest rystede den lille bygning og lyn efter lyn oplyste rummet. Med lige dele frygt og fascination løb vi over i sommerhuset og krøb sammen med mine forældre om en kop ”tordenkaffe” indtil uvejret var ovre.

Det var hverken en orkan eller et særligt uvejr, men i min erindring står det stærkt, som et markant barndomsminde, der længe har været begravet i sindets mange skuffer, men brat blev hevet frem, da jeg satte mig i Janet Cardiff og George Bures Miller værk Storm Room.

Janet Cardiff & George Bures Mille -The Storm Room (2009). Foto: Anders Sune Berg

Janet Cardiff & George Bures Mille -The Storm Room (2009). Foto: Anders Sune Berg

Der på gulvet, i den underlige lille japansk-udseende kasse, genoplevede jeg alle mine barndomsfølelser. Af frygt og tryghed, hygge og uhygge i en stor forvirrende blanding. Værket trykkede nærmest ned i min hjerne og hentede erindringer og følelser frem, som ikke kun havde med den umiddelbare oplevelse at gøre, men som trak på fortiden. Min fortid. Mine minder. Mine følelser.

Særligt mærkelig var det for mig, der kun et par dage tidligere hvad stået ansigt til ansigt med ti store trækasser med alverdens dimser, plader og rør og tænkt: ”Hvordan skal der dog blive et kunstværk ud af det her??”. Men styk for styk samlede værket sig, og pludselig var vandtanke, spande, ledninger og skjoldede plader omsat til en lille magisk kasse med tordenvejr. Mit tordenvejr.