Det flotte affald og de smukke presenninger

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Kunstens rolle, Udstillinger den af .

For nylig landede det klassiske spørgsmål endnu engang i min indbakke: ”Hvad er kunst?” Et kort øjeblik overvejede jeg at skrive ”ALT.” og trykke Send. Kort spørgsmål, kort svar. Men sandheden er jo, at hvis der overhovedet findes ét svar, er det i hvert fald ikke kort.

Et godt eksempel på, hvordan alt fra hverdagsting til affald kan blive til kunst, er udstillingen med den norske kunstner Gardar Eide Einarsson, som åbner på fredag d. 6. marts på ARoS, under serien ARoS FOCUS // NEW NORDIC. 

Lad mig kort beskrive Einarssons værker til udstillingen: Store akrylmalerier, ekspressivt malet og bearbejdet over flere måneder. Og så dækket af trykte presenninger, så man intet kan se.
På gulvet: Affald. Rester fra produktion af flag, som ellers skulle have været smidt ud.

Gardar-Eide-Einarsson,-Black-Poly-Pickup-&-Dump-Truck-Tarp-VI,-2015,-foto-Mads-Frederik,-lille

Jeg kan næsten allerede høre min mor mumle: ”Hmmm tjaa der er jo så meget man ikke forstår”, og se min kusine instagramme: #skulledetnuværekunst. Og denne gang er svaret kort: ”Ja det sku’!”

Men det er ikke nem kunst. Det vil jeg gerne give. Først efter mange måneder med Einarssons sorte presenninger på min computerskærm, er skønheden ved strukturen og materialet, og frækheden ved det tildækkede maleri, trængt helt ind. Tænk hvis man dækkede et Edvard Munch mesterværk til med presenning! Tænk at turde provokere sin beskuer i den grad, og negligere sit eget kunstværk på den måde.

På samme måde har affaldet på gulvet undergået en forunderlig erkendelsesrejse i min bevidsthed. Fra det ankom i store affaldsposer – stadig mere klar til at blive smidt ud, end til at blive kunst – til nu, hvor det ligger farvestrålende og flot på gulvet i galleriet. På den ene side et farveorgie som øjet kan gå på opdagelse i, og på den anden side et brænd varmt samtalestykke om nationalselvforståelse, og om flaget som magtsymbol, på godt og ondt.

Flagrester ankommer til ARoS Gardar Eide Einarsson, Untitled (Flagwaste), 2015. Detalje

Et pudsigt sammenstød. For kort tid siden blev et videoværk fra samlingen installeret ved trappen op igennem ARoS. Værket viser en pige (forældre af etiopisk afstamning), der synger den danske nationalmelodi. Tilfældighederne vil, at videoværkets klang når igennem væggene ind til udstillingen på niv. 5. Så når man betragter bunken af forrevne flag, og måske endda kommer til at træde lidt på stoffet, vil man i baggrunden ganske sagte kunne høre:

”Der er et yndigt laaaaaaand, står med brede bøge…..”

Sammenstød. Overraskelser. Frækhed. Eftertanke. Oplevelser. Ja, det er sgu kunst. For mig.