”Kunsten der ville redde verden” – del 1: Gadegaard, Heiberg og kunst til folket!

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Formen - Farven - Fladen, Kunstens rolle, Udstillinger den af .

Abstrakt kunst. Smag lidt på ordet. Jeg har altid syntes, at det smagte lidt elitært. Og svært. Eller måske som et fint ord, for noget som i virkeligheden bare var dekorativt. Hotelværelseskunst. Giv mig mennesker! Giv mig patos! Giv mig drømme! Men hvad jeg havde overset var, at JEG var mennesket og at drømmene til overflod lå og skvulpede i former, farver og flader.

”Kunsten skal ned fra piedestalerne, ud af museerne, ud i folks hverdag og skabe grobund for demokrati og lighed”, sådan tænkte kunstner Kasper Heiberg og for Paul Gadegaard var missionen også klar: ”Kunst skal udspille sig i det arbejdende menneskes hverdag” – og forbedre den!

Meget apropos denne tankegang, indeholder første rum i udstillingen Formen, farven, fladen, slet ingen kunst. Kunsten er så at sige flygtet ud i virkeligheden, ud til folket. På to store vægbilleder kan man se hvor den befinder sig: Skjoldhøjkollegiet i Aarhus og den forhenværende Angli-fabrik i Herning.     

I 1972 flyttede Kasper Heiberg og familie, ind i det nybyggede Skjoldhøjkollegie i Aarhus, tegnet af Friis og Moltke. Statens Kunstfond havde bedt ham udsmykke kollegiet og over de næste tre år, arbejdede Heiberg på at udforme en udsmykning, der tog afsæt i arkitekturen og smeltede sammen med den. Ideen var at skabe en udsmykning, der kunne give beboerne meningsfulde og overraskende afbrydelser i hverdagens trivialitet. 

I sin udsmykning valgte Heiberg ”gavlen” som sit hovedmotiv, og ville med forskellige abstrakte elementer lege med forholdet mellem bygningen og billedet af bygningen. Udsmykningen har over årene levet et hårdt liv, og kun få dele eksisterer stadig. Om den har haft den ønskede effekt på hverdagen hos kollegiets beboere, ja det er svært at vide.

Anderledes veldokumenteret er begejstringen for Paul Gadegaards udsmykning af Angli-fabrikken i Herning. Mellem 1957-60 arbejdede Gadegaard på at skabe en totaloplevelse på skjortefabrikken, der skulle være ”som musik for øjnene”. Han ville her lave ”Danmarks største socialrealistiske maleri” – Socialt fordi det skulle være del af det arbejdende menneskes hverdag, og gøre mennesket til en del af udsmykningens samlede komposition. Realistisk fordi det var med kunstens eget sprog: former, farver, flader.

En ansat udtalte i 1964 om udsmykningen af fabrikken:

”Den første dag var det jo, som om man havde stødt hovedet…på en regnbue! Nu synes jeg, det er pragtfuldt! Man bliver i godt humør, når man kommer om morgenen.”

Bygning for bygning skulle kunsten altså ud til folket, og gøre verden et bedre sted at leve.

Læs mere i bogen: Stedsans – 25 indgange til kunsten derude, Camilla Jalving (red.), 2014.

FAKTA:

Kasper Heiberg (1928-1984): Er repræsenteret i ARoS’ samling med 7 værker, hvoraf 1 kan opleves i Formen, Farven, Fladen.

Paul Gadegaard (1920-1996): Udsmykkede fra 1957 til 1960 Angli-fabrikken (også kaldet ”Den sorte fabrik” pga. sit sortmalede ydre, og siden Angligården (nu TEKO) fra 1977 til 1982, begge for tekstilfabrikant Aage Damgaard.