Kunsten der ville redde verden: Jean Dewasne og 6 kilometer kunst

Dette indlæg blev udgivet i Formen - Farven - Fladen, Kunstens rolle, Udstillinger den af .

Den franske kunstner Jean Dewasne (1921-1999) havde livet igennem en stærk forbindelse til Danmark og det kunstneriske miljø omkring kunstnerne Robert Jacobsen, Ib Geertsen og den nære ven Richard Mortensen.  Hans malerkunst dyrkede meget konsekvent det abstrakte, med geometriske mønstre og klare primære farver, og han havde en indgående interesse i kunstens rolle, ikke blot på lærred, men i rum. I 1973 donerede kunstsamler og civilingeniør Karl Thyrre et lille maleri til det daværende Århus Kunstmuseum, som nu kan opleves I udstillingen Formen, Farven, Fladens tredje rum. 1- Installationsbillede fra udstillingen Formen, Farven, Fladen2 - Installationsbillede fra udstillingen Formen, Farven, Fladen

Installationsbilleder fra udstillingen Formen, Farven, Fladen

Det lille maleri i sig selv kan man næsten komme til at overse. Men giver man det et øjeblik, opdager man en ret lækker vekselvirkning mellem mørke og klare farver, tykt smurt på, og en dynamisk komposition, der giver indtrykket af elementer i bevægelse.

3 - Jean Dewasne, Abstraktion, olie på lærred, 1947

Jean Dewasne, Abstraktion, olie på lærred, 1947

Noget man næppe overser, er Dewasnes tilstedeværelse i udstillingens sidste rum, hvor en fotostat viser udsnit af kunstnerens udsmykning af den tidligere GORI fabrik i Kolding, som i dag er ombygget og huser innovationsfabrikken, IBC. Sammenhængen i farver og formsprog ses tydeligt, selvom udtrykket her er mere stramt og stringent.

4 Installationsbillede fra udstillingen Formen, Farven, Fladen med fotostat af Jean Dewasnes udasmykning fra Innovationsfabrikken IBC Kolding, tidligere GORI.

Installationsbillede fra udstillingen Formen, Farven, Fladen med fotostat af Jean Dewasnes udsmykning fra Innovationsfabrikken IBC Kolding, tidligere GORI.

5 - Arkivfoto fra GORI kolding, courtesy IBC Kolding.

Arkivfoto fra GORI kolding, courtesy IBC Kolding

5. 1 - Arkivfoto fra GORI kolding før branden i 1978, courtesy IBC Kolding

Arkivfoto fra GORI kolding før branden i 1978, courtesy IBC Kolding

Jean Dewasnes første udsmykning af GORI gik desværre tabt, da fabrikken brændte i 1978. Men glæden ved hans kunst havde været så stor, at man bad ham udsmykke den genopførte fabrik i årene derefter. Udsmykningen blev en endnu større totaludsmykning, som bl.a. omfattede mere end 6 kilometer udsugningsrør og 18 tanke. Udsmykningen skulle understrege en virksomhedskultur og et menneskesyn, der baserede sig på åbenhed og ligeværd. Det gamle skel mellem ”arbejderen på gulvet” og ”chefen på kontoret” skulle afskaffes med åbne, demokratiske miljøer og lige løn. Som billede på dette, skulle kunstneren eftersigende også have anvendt præcis lige store mængder af hver primærfarve, til at skabe sin udsmykning. Udsmykningen blev af Dewasne betegnet som en ”antiskulptur” inspireret af industriens former, og malet direkte på industriens bestanddele (rør, maskiner m.m.). Målet for Dewasne var at trænge dybt ind i menneskets krop og sind, at ”hypnotisere folk”, eller sagt lidt mere jævnt af kunstnerkollegaen Richard Mortensen: ”at gøre det lidt rarere at arbejde der otte timer om dagen.” Helt i tråd med mange af udstillingens øvrige kunstnere, var Jean Dewasne optaget af at få kunsten ud til folket. At give dem oplevelser der hvor de befandt sig; byrummet og arbejdspladsen. En målsætning man næsten fristes til at formulere med direktør for ARoS Erlend G. Høyerstens egne ord: ”Kunst betyder meget for mange, men kunne betyde langt mere for mange flere.” 

6---Jean-Dewasne,-IBC-Innovationsfabrikken,-tidligere-GORI,-foto-Christian-Streich,-IBC

Jean Dewasne, IBC Innovationsfabrikken, tidligere GORI, foto Christian Streich, IBC