Kunsten der ville redde verden – Le gros Robert/Store Robert

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Formen - Farven - Fladen, Samlingen, Udstillinger den af .

”Vi må lave noget, der svarer til Tiden, og jeg tror paa, at vi kan finde en Etik for moderne Mennesker, som bor i Byer og sprænger Atomer og gennembryder Lydmuren. Og jeg tror, der er en Forbindelse mellem de mærkelige Ting, som er ved at ske i Verden, og det jeg svejser.” – Robert Jacobsen. 

Det er i dag svært at forestille sig det krigshærgede Europa, som var en realitet efter 2. verdenskrig. Sønderbombede byer, bygninger og infrastruktur i ruiner og en generation traumatiseret af krig. Netop denne hårdtslående virkelighed ramte kunstnerne Robert Jacobsen (1912-1993) og Richard Mortesen (1910-1993), da de i 1947 rejste fra Danmark, igennem Tyskland, mod Paris. For Europa ventede forude en kæmpe genopbygningsopgave, både materielt og psykisk, og for kunsterne blev ”opbyggelse” et kunstnerisk omdrejningspunkt i årene fremefter.

Jacobsen og Mortensen blev i Paris del af miljøet omkring Galerie Denise René, som fx også omfattede kunstnere som Jean Dewasne og Jean Deyrolle, der også kan ses på udstillingen Formen, Farven, Fladen. Alle arbejdede de på forskellige måder med ”konstruktivisme”, der i stedet for at imitere virkeligheden, naturen eller samfundet, skabte (konstruerede) sin egen virkelighed.

Jacobsen, som tidligere havde lavet skulpturer i sten, begyndte i Paris at skabe værker i det industrielle og let-formbare materiale jern, som han ofte malede mat sort. Et eksempel på denne stil er skulpturen ”Concrétion” fra 1953. Senere i sit virke lader Jacobsen ofte jernet stå råt og ruste, som i skulpturen ”Hommage á Klee” fra 1980. Begge skulpturer kan ses i udstillingen Formen, Farven, Fladen.

Udstillingsvue Formen, Farven, Fladen med Robert Jacobsen skulpturen Concrétion fra 1953

Udstillingsvue Formen, Farven, Fladen med Robert Jacobsen skulpturen Concrétion fra 1953

Modsat den klassiske skulptur, der ofte er en massiv figur hugget i sten eller marmor, er Jacobsens skulpturer tit beskrevet som ”tegninger i rum”. Jernet danner buer og streger, mellemrum og tomrum, og alle dele er lige vigtige. Både det rum som jernet indtager, men bestemt også det hulrum som hans skulpturer skaber.

Jacobsens skulpturer kan være svære at forstå. Måske fordi der ikke er så meget at ”forstå”, da der netop ikke gemmer sig litterære referencer, eller personlige eller politiske budskaber. Det er skabelse i rum. En ny virkelighed efter fri fantasi. Robert Jacobsens søn beskriver det således i 1984:

“Nogle gange forstår jeg ikke rigtig, hvad han mener med det, han laver, fordi han er så forskellig. Så skal jeg bruge min fantasi. Efterhånden har jeg været med i så mange år, at jeg bedre forstår, hvad han mener med sine skulpturer. Jeg spørger ham ret tit, og så prøver han at svare mig. Men jeg forstår det ikke hver gang, for kunst er jo ikke sådan uden videre at forklare.”