Portræt og folketingsvalg

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Fra Abildgaard til Kirkeby, Kunstens rolle, Samlingen den af .

Om få dage er der Folketingsvalg. Danmarks lygtepæle er forvandlet til farvestrålende reklamesøjler for smilende politikeres stålfaste budskaber. Arbejde til alle. Vink farvel til skattefar og Velfærd fremfor alt er blot et udpluk af de meldinger, som ledsager de intense blikke.

Jeg kommer til at tænke på portrætgenren og dens betydning op gennem den europæiske kunsthistorie. I hundredevis af år er portrættet blevet brugt som markering af social status, personlighed og verdslige ambitioner. Symbolikken i portrættet kan være åbenlys eller skjult som elementer i billedet – kun forbeholdt de intellektuelle at afkode.

I ARoS’s faste samling gemmer der sig et fortrinligt dobbeltportræt af ægteparret  hr og fru Foght. Parret tilhørte det hastigt voksende borgerskab i 1800tallets Danmark. De to malerier er skabt af den danske guldalders fader C. W. Eckersberg. Portrætternes svulstige kroppe og selvbevidste blikke afslører hr og fru Foghts betydningsfulde ståsted i samfundet. Eckersberg har understreget parrets sociale position ved at lade såvel hr som fru Foghts overkroppe være bygget op over en trekantsform. Trekanten / overkroppene hviler tungt på bunden, hvilket signalerer ro og stabilitet. En trekant, som balancerer på spidsen, er – kan det som en sidebemærkning oplyses – normalt  varsel om uro og fare på færde. Tænk bare på trafikskilte.

Men tilbage til Eckersbergs trekantskomposition, som – udover at markere social status – også er et symbol på det borgerlige samfunds fundament: Gud, Kongen og Fædrelandet. Tre faktorer, som symboliseres i trekanten – Konge og Fædrelandet i hver sin side af trekantens bund, mens Gud rangerer højest i trekantens spids.

Hr og fru Foght er altså iscenesatte på en måde, så deres sociale status såvel som deres samtids grundprincipper tydeliggøres i malerierne.

Iscenesættelsen af portrættet lever stadig i bedste velgående. Også på valgplakater. Læg mærke til den bølgende kornmark i baggrunden af én af DFs kandidater – en reference til danskheden, som får selv Oehlenschlägers nationalsang til at blegne. Eller det nye parti, Alternativet, som manifesterer sin miljøpolitik ved simpelthen at give hele valgplakaten et grønt filter. For ej at forglemme Helle Thorning-Schmidt, som, iført gul sikkerhedshjelm, sender et klokkeklart signal om et stærkt slægtskab til det arbejdende folk. Kan det siges tydeligere?

Portrætter fortæller. De fortæller historier om personligheder, om værdier og om holdninger. De benytter sig af billedets virkemidler, så den portrætteredes karakteristika og menneskesyn fremhæves. Et yderligere eksempel er Adolf Hitler, som i sine heftige bestræbelser på at booste sin autoritet gerne lod sig portrættere med sænket horisontlinje.

Et portræt er med andre ord aldrig tilfældigt. Heller ikke det fotografiske portræt. Det fremstår efter nøje overvejelser over beskæring, omgivelser, farvevalg, lysindfald, beklædning, baggrund og blikretning. Om end Gud, Kongen og Fædrelandet i 2015 er trådt i baggrunden til fordel for bølgende kornmarker, grønne ansigter og gul sikkerhedshjelm, er virkeligheden lige så iscenesat i dag som i de gode gamle dage.

Blot en lille bonusinfo til oplevelsen ved stemmeurnerne den 18. juni…