BERTHE MORISOT(1841–1895)

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Monet - Lost in Translation, Udstillinger den af .

Udstillingens eneste kvindelige impressionist, Berthe Morisot, voksede op i en højt uddannet og kultiveret familie. Hun studerede ved École des Beaux-Arts i Paris og dernæst hos Camille Corot.

Hendes svoger Édouard Manet fik størst betydning for hen­des kunst, og omvendt påvirkede hun også ham som maler med sit impressionistiske formsprog. Med undtagelse af den fjerde (1879) deltog hun i samtlige impressionistudstillinger. Som de øvrige im­pressionister søgte hun at fastholde flygtige indtryk i form af lyse, formende penselstrøg. Hun fandt sine motiver i det nære miljø og malede ofte kvinder og børn i hjemlige omgivelser med en fin, næsten fjerlet teknik. Det ses især i en serie på femten billeder, som hun malede i årene 1869 til 1884 i Maurecourt ved Seinens bredder på den landejendom, der tilhørte hendes ældre søster Edma. Værket på udstillingen viser netop dette motiv, søsteren og niecen i haven ved Maurecourt.