EUGENE BOUDIN (1824-1898)

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Monet - Lost in Translation den af .

Boudin voksede op ved den franske vestkyst, hvor han i sine unge år hentede mange af sine motiver. Han tog på studieophold i Paris, hvor han udstillede på Salon des Indépendants fra 1859. Han deltog også på den første impressionistudstilling i 1874.

Eugene Boudin (1825-98) (b/w photo)Boudin tilbragte størstedelen af sit liv i og omkring kystbyerne Le Havre, Honfleur og Trouville-sur-Mer. Hans talrige kystmalerier og strandscener rummer en flygtig og lysfyldt atmosfæreskildring. Han anses i dag som en af forløberne for det impressionistiske maleri.

Fra Musée des Beaux-Arts i Caen har vi lånt ” Stranden i Deauville”, hvor Boudin viser det omskiftelige vejr på Normandiets kyst, samt fra Musée D’Art Moderne André Malraux, Le Havre værket ”Klinten ved Étretat”. Sidstnævnte var et meget yndet motiv blandt impressionisterne og i udstillingen Monet – Lost in Translation kan man opleve motivet skildret både af Boudin, Monet og Courbet – på vidt forskellig vis.