GIRL POWER!

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Kunstens rolle, Udstillinger den af .

Det er 8. marts. Kvindernes internationale kampdag. Kloden rundt markeres dagen med et skærpet fokus på kvinden og ligestilling. I Danmark har populærkulturen i årevis fremstillet feminismens fødselsdag som en spæd forårsdag, hvor bleerne farver himlen lilla, og de naturlige bryster ikke behøver støtte fra hverken stærke mandehænder eller push-up bras. Men der er naturligvis mere i ideologien end ren 70er-æstetik. Siden den danske kvinde fik stemmeret i 1915 har kvinders juridiske beføjelser og udfoldelsesmuligheder i samfundet gradvis fundet mere og mere fodfæste.

I skrivende stund har den danske kvinde for længst bevist, at hun ikke står tilbage for manden – hverken i et kulturelt, økonomisk eller socialt perspektiv. Har feministerne så nået deres mål, kunne man spørge? Er kvindernes internationale kampdag i virkeligheden blot en markering af en udviklingsrejse i Danmark, som nu er tilvejebragt? Næppe! Den danske kvindes selvstændighed munder ud i et feministisk paradoks i disse år, hvor flere og flere kvinder, stik mod al forventning, står frem og deklarerer, at de har valgt arbejdsmarkedet med dets budgetter og visionsplaner fra til fordel for livet som hjemmegående husmor. ”Vagt i gevær”! råber hardcorefeministerne, som frygter at tendensen trækker en direkte linje til de stereotype kønsrollemønstre, hvor kvinden venter hjemme med varme frikadeller og et hus, der dufter af Ajax.

Men hvad er feminisme egentlig i dag, hvor kvinden – i hvert fald i Danmark – har tilkæmpet sig en række ønskelige rettigheder og nu begynder at anvende sin frihed til at trække i den modsatte retning? Feminismedebatten trænger til nuancer, ja, det er måske endda feminismen som begreb, som kalder på at blive redefineret. Men hvem vover at sætte ord på et emne, der er så ømtåleligt, at den hårde samfundsretorik hagler ned over de kvinder, som følger deres kvindelige intuition fremfor omgivelsernes kvindelige bud? Her kunne kunsten være et svar. I kunsten tør vi drøfte emner og evaluere på tilstande, som ellers bringer sindene i kog og får os til at krybe i skyttegravsposition. Med kunsten som et filter – som en slags stødpude mellem de polariserende holdninger – mødes vi, ser, oplever og erkender noget om os selv, hinanden og vores samtid.

Valkyroe Octopus, 2015

Joana Vasconcelos: Valkyrie Octopus, 2015, MGM, Macau

Til efteråret 2016 gæster den portugisiske kunstner Joana Vasconcelos ARoS. Vasconcelos er feminist og anvender sine overdådige tekstilinstallationer med applikationer, broderier, perledekorationer, frynser, kvaster og pomponer til at nuancere ligestillingsdebatten og kvinders rettigheder – i billedkunsten såvel som i samfundet generelt. Vasconcelos bruger nemlig håndarbejdets historie til at berette om kvinders gradvise selvstændighed. Tidligere var håndarbejde som bekendt uløseligt forbundet med femininitet. I mangel på anderkendelse i offentligheden fandt kvinder derfor et talerør i de hjemlige sysler. Håndarbejdet udgjorde et sprog, som fik stor indflydelse på samfundsstrukturen og, paradoksalt nok, også på kvinders frigørelse. Kvindernes monopol på faget bevirkede, at de blev autoriteter indenfor faget og gradvis opbyggede en selvstændighed.

Foto: Joana Vasconcelos Studio, Lissabon

Foto: Joana Vasconcelos Studio, Lissabon

Og det er den selvstændighed, som vi fejrer i dag på kvindernes internationale kampdag. En selvstændighed, som i disse år viser sig at have ført til et brud med de oprindelige feministiske kerneværdier. Debatten trænger derfor til nuancer og feminismebegrebet til en ny definition, så billedet ikke kun tegnes af idéen om de underdanige husmødre contra de følelseskolde karrierekvinder. Feminisme er mere end som så, og det er som bekendt nuancerne, som skaber helhedsbilledet. Vi ses over kunsten. God kampdag, kvinder!

Udstillingen med Joana Vasconcelos åbner 14. oktober