Et rum fyldt med stof, perler og pailletter – en tur i Joana Vasconcelos studio i Lissabon

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized den af .

Skærmbillede 2016-05-13 kl. 13.37.08For ca. 2 uger siden offentliggjorde ARoS via pressemeddelelse og sociale medier, at museet erhverver ét nyt stort værk i forbindelse med den portugisiske Joana Vasconcelos kommende særudstilling.

Valkyrie Rán, 2016 hedder den gigantiske installation, som museet til efteråret kan føje til sin faste samling takket være støtte fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet.
Foruden Valkyrie Rán kommer udstillingen også til at rumme en bred variation af Vasconcelos andre værker, blandt andet installationerne Lilicoptère, 2012 og Marilyn, 2009 – begge kunstværker som blev udstillet på Vasconcelos soloudstilling på Château de Versailles i 2012. Fælles for Vasconcelos værker er deres store og, installeringsmæssige, komplekse karakter. Meget skal forberedes før værkerne ankommer til ARoS, og vi var derfor en gruppe af teknikere og kunstfaglige fra ARoS, som tog til Lissabon for at få afklaret detaljerne med Vasconcelos og hendes top professionelle studio.

IMG_1135

Når vi på ARoS indgår i samarbejde med nulevende kunstnere, etablerer vi personlige møder – dels for at forventningsafstemme visionerne for den kommende udstilling, dels for at tale logistik, praktik og organisering. Disse kunstner-møder er meget forskellige alt afhængigt af, hvilke materialer kunstneren arbejder med og hvilken kultur, den pågældende kunstner lever og arbejder i.
Jeg havde store forventninger til mødet med Vasconcelos studio, da jeg på forhånd havde hørt mange rosende ord om deres arbejde. Disse forventninger blev til fulde indfriet!

Vasconcelos Studio har til daglig omkring 50 personer ansat i forskellige afdelinger lige fra økonomihåndtering over presse- og marketing til en yogainstruktør, hækleeksperter og svejseteknikere. Overordnet set et bredt spektre af mennesker med vidt forskellige fagligheder, som alle arbejder om at udvikle, formidle og håndtere Vasconcelos kunstneriske praksis.
Nu hjemvendt fra Lissabon ligger der et stort stykke arbejde forude: udarbejdelse af katalog, få fragtet værker til Aarhus og realisere iscenesættelsen af en meget dramatisk og anderledes scenografi – helt i tråd med Vasconcelos kunstneriske udtryk.

Vasconcelos udstilling åbner d. 14. oktober 2016 og udstilles frem til 19. februar 2017.