Det tager kun 5 minutter

Dette indlæg blev udgivet i ARoS den af .

Kender I Faktas slogan: ”Det tager kun 5 minutter, men vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere”?  Sådan har vi det også på ARoS – bortset fra at vi for længst har indset, at det i gennemsnit tager lidt mere end 5 minutter at besøge museet.

I weekenden gjorde vi dog virkelighed af sloganet, da den franske performancegruppe Nøne Futbol Club gæstede ARoS i forbindelse med Art Weekend Aarhus 2016. Deres performance Work n˚016: Line dance bestod i 8 sortklædte dansere, som ved hver af museets to entréer indfangede og tilbageholdt gæsterne. Optrinnet var ikke alene til stor morskab for tilskuerne. Også de intetanende deltagere måtte trække på smilebåndet og erkende, at kunstens verden er uransagelig, og at man selv inden billetteringen kan få sig et kulturchok på ARoS.

Nøne Futbol Club er en kunstnerduo bestående af to unge mænd, som i de parisiske gader leger med idéen om at udvide kunstbegrebet og lade performance og skulptur flyde sammen med den omkringliggende virkelighed. Kunstnergruppen fortalte mig, at et af deres projekter involverer en bybus, et skilt, en række tommer dåser og et rødt blinklys. Når bussen holder for rødt lys, skruer duoen i al hast en plade med ordene Just Married! bag på bussen, binder en række tomme dåser på kofangeren og lader bussen køre… Work n˚096: Just Married, 2013 hedder de få minutter, hvor den intetanende franske buschauffør bimler gennem Paris’ gader, inden larmen bliver for gennemtrængende, og chaufføren må stoppe og tjekke bussens maskineri.

none-futbol-club-JustMarried,2013

Tænker man nu, at Nøne Futbol Clubs praksis tilsyneladende er karakteriseret ved at lade intetanende mennesker udføre en performance – buschaufføren og de tilfældige museumsgæster på ARoS fx – har man ikke taget helt fejl. I værket Work n˚064: Get a Booby Job, 2015 går Nøne Futbol Club skridtet videre og lader en række duer i et stort bur skabe et kunstværk. Et kunstværk bestående af noget så fjernt fra kunstens traditionelle materialer som duelort. I buret er installeret pinde, som fuglene kan hvile sig på. Placeringen af pindene er udregnet således, at duernes ekskrementer lander i et mønster, så der danner sig ord og sætninger på gulvet under dem. Get a Booby Job! opfordrer duerne. En lidt anderledes opfordring fra en lidt anderledes afsender – annonceret på en temmelig anderledes måde!

Og nu vi er ved det anderledes, så er ønsket om at fjerne sig fra det traditionelle faktisk kernen i performancekunstens opståen. I 1960erne opstod performance som et indtrængende ønske om at forny sig. De traditionelle medier – maleri og skulptur – blev tilsidesat til fordel for kunstnerens egen krop, som blev målet for politiske, feministiske og aktivistiske handlinger. Performancekunsten er altså, modsat det traditionelle kunstobjekt, præget af flygtighed. Den er et “live” kunstprojekt, fremført af kunstneren selv – evt. sammen med andre – og kræver et publikum. Og så tager den (måske) kun 5 minutter, ligesom i Fakta. Hvis du da overhovedet opdager, at den var der.

Læs mere om skaberne af duelort-værker og ballade i de franske gader, Nøne Futbol Club, her: www.nonefutbolclub.com