Samtidsrelevant kunst

Dette indlæg blev udgivet i ARoS FOCUS // NEW NORDIC, Udstillinger den af .

Kunst er aldrig løsrevet fra samfundet – selv når den postulerer ikke at omhandle noget og kun være til for sin egen skyld, er dette budskab motiveret af kunstnerens relation til sin omverden. En del af kunsten har altid indgået aktivt i de verserende diskussioner, der har præget samfundsdebatten ofte med ønsket om at ville forandre enten hele samfundet eller blot en lille del.

Museerne bliver ofte skudt i skoene, at de ikke tager hånd om den svære samtidskunst, især når den har holdninger og kant. De beskyldes for at gemme sig i elfenbenstårnet og kun satse på Blockbusters. På ARoS har vi de seneste to somre haft fornøjelsen af at kunne udstille to af de største talenter fra den nordiske samtidskunst. Sidste sommer viste vi E.B. Itsos udstilling Building Stories, der med sin værkserie om flygtninge fra Lampeduse på poetisk vis fortalte historien om ansigtsløse skæbners flugt mod Europa. Denne sommer viser vi Meriç Algün Ringborgs udstilling Transboundary, hvis værk Promotion Europe er skræmmende relevant. Værket indskriver sig i den kamp, der verserer netop nu – nemlig kampen om Europas sjæl. Hvad skal fremtidens rammer være for et samlende fællesskab, og hvilke værdier skal være bestemmende for en fremtidig europæisk identitet?

Foto_Ole Hein Pedersen_2016_Meriç Algün Ringborg_Ole Hein Pedersen_2016_Meriç Algün Ringborg_Ole Hein Pedersen_2016_3341 Foto_Ole Hein Pedersen_2016_Meriç Algün Ringborg_Ole Hein Pedersen_2016_Meriç Algün Ringborg_Ole Hein Pedersen_2016_3357

I andre af udstillingens værker appellerer Ringborg til en øget humanisme i de politiske systemer, der afgøre hvilke mennesker som får lov til at tage ophold i de enkelte lande.  Hun lykkes med at gøre de fysiske såvel som imaginære institutioner, der opretholder nationalstatens grænser, til et interessant feltstudie.

Meriç-Algün-Ringborg,-The-Concise-Book-of-Visa-Application-Forms,-2009,-Photo-Åsa-Lunden,-Courtesy-of-the-artist-and-Moderna-Museet,-StockholmFælles for de to kunstnere Itso og Ringborg er, at de tør berøre emner, der fremkalder stærke reaktioner, ligesom de begge i deres værker udtrykker en tro på, at kunsten kan være med til at skabe mere nuancerede billeder af de fortællinger, som ellers skiller mennesker ad. Kunstnernes sprog har en indlejret evne til nuancering, hvilket der netop nu er hårdt brug for.