Kunst og sport – hvad nytte er det til?

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Kunstens rolle den af .

Det er et spørgsmål, vi tit hører, os der arbejder med kunst. Nu kører de olympiske lege, og nogen er vildt optaget af det, mens andre spørger, hvad nytte er det til – også her.
Svaret er selvfølgelig: Ingen – hvis man altså vælger den tilgang til tilværelsen. Men det gælder jo også alt muligt andet. Hvad nytte er blomster til, hvis de ikke skal spises. Hvad nytte er kæledyr til, hvis de ikke skal holde vagt. Hvad nytte er bøger til, hvis det ikke lige er en regnskabsbog eller en telefonbog. 
Jeg har inde i hovedet et citat af Karen Blixen: Det er nødvendigt at sejle, ikke at leve.
Det lyder paradoksalt, og hvad hun præcist har tænkt på, er der sikkert andre, der bedre kan redegøre for. Men læst i denne kontekst, siger det noget om, at kravet om nytte nok er lidt for snævertsynet, for måske kan vi så også selv undværes, mens livet selv kræver bevægelse, fysisk og åndeligt.

Det er nødvendigt med oplevelser, erkendelser, engagement, lidenskab, hvis livet skal være værd at leve. Det er noget vi selv vælger at lægge ind i vores liv, hvis vi altså gør det. Her er ligheden mellem kunst og sport, det har kun betydning, hvis vi er åbne for at tillægge det betydning. Begge dele kræver en enorm energiindsats fra udøverens side, en årelang øveperiode. Det kræver exceptionelle evner og viljestyrke, men er afhængig af, at nogen gider interessere sig for det.

For kunstoplevelse såvel som for sportsoplevelse gælder det, at den kan gribe os, så vi glemmer alt andet omkring os. Det kan være en sublim oplevelse, der imponerer os, vi bliver en del at noget større. Vi sættes ud over dagligdagen, vi er med i nuet, det er lige her det sker.

Men – og det er interessant i denne sammenhæng og specielt, at det gælder for både kunst og sport – det er tilsyneladende ikke bare et spørgsmål om, foruden selvfølgelig at have evnerne, så at øve og træne og på den måde blive klogere, stærkere, hurtigere. Det kræver også lyst og glæde. Det er lysten, der driver værket, som det gamle mundheld siger. Du kan ikke bare planlægge og effektivisere og optræne – jo hvis du er tilfreds med det middelmådige, men ikke hvis det skal være nyskabende og overgå det kendte.

Uden at lysten, legen, nydelsen er en del af projektet, bliver det ikke sublimt, så bliver det højst en pæn præstation. Hvorfor blev det danske fodboldhold  europamestre i 92: Fordi de ikke var pressede, men havde det sjovt mens de spillede. Hvorfor blev Pernille Blume guldvinder i svømning til OL: Fordi hun fik lysten tilbage efter en pause og nød det, siger hun selv. Hvem vinder en tennisturnering: Den der kan glæde sig ved at spille uden at blive forkrampet i nervøsitet over at skulle leve op til forventninger og krav.

Sådan nogen ting kan man komme til at tænke over. Når man oplever kunst såvel som sport. Mange erhvervsfolk bruger også både kunsten og sporten til inspiration i deres virksomhed. Hvorfor: Måske er det netop det legende element, som de dermed kan tilføje, ved siden af det hårde arbejde selvfølgelig. Men så bliver både kunst og sport jo pludselig til nytte alligevel, selvom det jo egentlig ikke var formålet.