På sin plads

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Samlingen, Store kunstoplevelser, Udstillinger den af .

For et par år siden havde jeg en stund med en flok børn foran BOY. Hvorfor er han egentlig så stor? spurgte jeg dem. Det må være en sygdom, svarede en af pigerne. Ja, supplerede sidemanden – en sjælden sygdom, hvor du hele tiden har lyst til at spise sundt.

Vi landede på at tilskrive havregryn skylden. Hvilket barn har ikke hørt sine forældre lirke frasen ”hvis du spiser dine havregryn, bliver du stor”! af sig? Og med havregryn som synderen var det ligesom på plads. Nu vi taler om plads, har BOY faktisk ikke rykket sig en millimeter, siden han blev installeret på ARoS i 2004. I 12 år har han siddet på niv. 1 og skulet mod publikum, som kommer gående ned af spiraltrappen, mens han har vendt ryggen mod dem, som udenfor museet trykker næsen flad mod ruden for at se kæmpefænomenet BOY. Stor eller lille. Indenfor eller udenfor. BOY er en publikums-darling på ARoS, men hvorfor er han egentlig så stor? Spørger man kunstneren bag værket Ron Mueck, er svaret lidt mere komplekst end havregryn. Det handler om vores rationelle blik og om den logik, som styrer vores syn og sansning af verden. Det handler om det clash, som opstår i vores hjerne, når vi oplever en drengekrop gengivet så virkelighedstro, men dog så overdimensioneret som BOY. Mens vi fascineres af de fine detaljer og undres over skulpturens livagtighed, holder vores rationelle tanker brydekamp med vores irrationale tankesæt. Vi bliver i tvivl. Og det er præcis i det rum, som tvivlen etablerer, at Ron Mueck griber os. Her bliver vi nemlig opmærksomme på, hvor stor magt vores fornuft har, og i samme åndedrag hvor meget vi snyder os selv for, når vi entydigt begrunder verden med logik.

At der ikke findes drenge på 5 meter er ikke desto mindre ikke til diskussion. Det siger sig selv. Alligevel er BOY en sund øvelse i at tro på det umulige og tro på det, vi sanser, fremfor det, vi tænker – om ikke andet så bare et splitsekund.

ARoS_AT_7059 web

Nu er det som bekendt sådan, at BOY har siddet meget længere end et splitsekund på sin vante plads i bunden af ARoS-bygningen. Selvom vi til stadighed forbavses over ARoS-maskotten, er vi dog blevet en form for ”fortrolige” med BOYs placering og størrelse. Vores tanker er måske gået lidt i stå. Det kan vi ikke have! Så nu flytter vi BOY til galleriet på niv. 6, hvor han fra begyndelsen af september vil indgå i ARoS’ kommende samlingspræsentation. Han vil få loftet lige over sit hoved og komme til at se gigantisk ud. Han vil sprænge rummets proportioner og (endnu engang) tvinge os til at se på verden med nye perspektiver. Og set i det perspektiv er det vel helt på sin plads at finde ham en ny plads. Ham BOY.