BERLIN

Dette indlæg blev udgivet i Rejser den af .

Jeg ved ikke helt hvad det er, der tiltaler mig ved at køre ned gennem Tyskland i tog. Måske er det forventningen, som bygges op på en helt anderledes måde end i en lufthavn. Man flytter sig langsomt, og når derfor at følge med mentalt, fremfor det hurtige sceneskift med et fly. Og man gør det heller ikke lige så tit. 

Jeg er på vej til Berlin, som i disse dage svømmer over med kunstbegivenheder, for at se om noget kunne være interessant for ARoS. Jeg skal nå at se Berlin Biennalen inden den lukker for i år, og så er der Berlin Art Week og kunstmessen, ABC art berlin contemporay 2016. Jeg har lejet en cykel på forhånd, for at nå det hele og kender byen godt, så der skal trampes i pedalerne og ses noget kunst!

Berlin Biennalen er spændende i år, blandet andet fordi den har fået en lidt hård medfart i anmeldelserne. Det har den fordi man, ret radikalt, har valgt at hyre et New Yorker modekollektiv ”DIS”, bestående af 4 modefolk, der normalt driver et online modemagasin – og i øvrigt aldrig har lavet en kunstudstilling før – til at stå for en af Europas største kunstbegivenheder. Ved mit første Biennale-stop som er på Kunstakademiet, mærker man det tydelig. Det er faktisk lidt svært at se, om man er på vej ind til et trashed men trendy modeshow, eller om det er en lidt fancy og street-smart kunstbegivenhed. Men det er altså den 9. Berlin Biennale. Normalt har biennalen 4-5 forskellige bygninger rundt omkring i byen. Hovedstedet har altid været Kunstwerke i Auguststrasse. Men derudover har man ofte anvendt forladte steder eller renoveringsmodne bygninger som udstillingsrum. Dem er byen stadig rig på, men i år havde man valgt steder som fx en rig mands private kunstsamling, eller en erhvervsskole. På den måde blev det meget tydeligt at relationerne og netværket for folkene bag udstillingerne er nogle helt andre, end det man vanligvis ser. Jeg synes sådan set, at en udstilling om kunstens forbindelser til magt, penge, og de kommercielle industrier kunne være en spændende vinkel, men det handlede udstillingerne desværre slet ikke om. De var bare pakket ind i et billedsprog fra en anden verden. Indholdsmæssigt var det ikke det, som tegnede linjen. Tværtimod virkede sammensætningen og udvalget af værker lidt tyndt og tilfældigt uden nogen linje eller samlende kuratering. Men som altid var der alligevel også gode enkelt-værker at finde, som f.eks. Hito Steyrels lidt spacy univers, der forholder sig til nye medier, Ryan Trecartins ekstreme iscenesættelser af ”rednecks” og ”white trash-typer” med et kamera, eller Cécile B. Evans, der havde bygget en runway med vand omkring og en meget stor og superfin videoprojektion på bagvæggen oppe i det centrale rum på Kunstwerke.

Skærmbillede 2016-09-27 kl. 08.40.29

Kunstmessen var som kunstmesser er flest; præget af privatsamlere, med mange kunstværker i hver stand, alle i passende størrelser, så man nemt kan forestille sig dem enten over sofaen eller som en del af interiøret. De store installationer og de mere konceptuelle værker er som regel i undertal. Men det jeg sætter allermest pris på, ved at besøge de større messer eller biennaler er, at alle gallerier og museer bugner med udstillinger, så man på meget kort tid kan få en god overdosis kunst. Jeg er fyldt med gode og inspirerende indtryk. Både nye ideer til hvad man kunne gøre, men også indtryk af hvad man ikke skal. Derfor er disse turbo-kunstture en uundværlig del af arbejdet og fremtidsplanlægningen på ARoS.