KAN MAN DANSE OG HOPPE SIG TIL NYE ERKENDELSER?

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, ARoS FOCUS // NEW NORDIC, Udstillinger den af .

På udstillingen Love Conquers All! med den islandske kunstnergruppe The Icelandic Love Corporation kan man lige nu opleve værket Onophone, en rød vintagetelefon, som kunstnerne flere gange dagligt ringer til. Det er et værk, der fremhæver dialogen som det vigtigste redskab til gensidig forståelse. En invitation til at handle, lytte og svare – enkelt og alligevel så svært sommetider. Værket Onophone refererer til et lignende værk, skabt af kunstneren Yoko Ono i 1971. I tråd med hende er det også The Icelandic Love Corporations ønske at skabe kunst, der sætter temaer som kærlighed, mod og aktiv deltagelse på dagsordenen.

”I disse nyliberale og egocentriske tider præget af et pengestyret konsumsamfund tror vi på, at det, vi har brug for, er at vende tilbage til eller i det mindste hente inspiration fra hele ånden fra tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne. Ligesom dem føler vi nødvendigheden af at tale om kærligheden som en nyttig medicin for en række problemer i verden, både socialt og politisk. Det er som en boomerang. Kærligheden kommer igen, hvis man giver den væk!”, siger de.

Men lykkedes det? Er kærlighedsbudskabet for banalt? Og kan kunsten påvirke vores tankegang og handlemønstre på en effektfuld og lærerig måde og samtidig være sjov?

The-Icelandic-Love-Corporation_Onephone_2016_foto-af_Anders-Sune-Berg

Onephone, The Icelandic Love Corporation. Foto Anders Sune Berg

Siden udstillingen åbnede i slutningen af september, har mange gæster slået vejen forbi. The Icelandic Love Corporation har dagligt haft telefonsamtaler med publikum i udstillingen. Nogle gæster taler længe og indgående med kunstnerne, mens andre finder samtalen grænseoverskridende og hurtigt lægger på.

MED HELE KROPPEN I SPIL

Foruden værket Onophone kan man på udstillingen opleve værket Desire, der består af et metallisk dansegulv samt stepsko med påmonterede magneter, som gæsterne opfordres til at tage på.  Med stepskoene på dansegulvet mærker gæsterne tyngdekraften langt tydeligere end normalt. Man drages mod jorden. Dette værk handler om de helt store kræfter, tyngdekraften og kærligheden, og værket leger med forestillingen om, hvad der sker, når man lader sig styre af energier som er større end én selv.

Treasure, The Icelandic Love corporation. Foto Anders Sune Berg

Treasure, The Icelandic Love corporation. Foto Anders Sune Berg

I den modsatte ende af udstillingsrummet skyder to trampoliner op. De indgår i værket Treasure, som også ledsages af lyden af et bankende hjerte. Vælger man at hoppe på trampolinerne, forbedres udsigten til den film, der afspilles i et aflukket og skjult rum bag en lang spejlbeklædt væg. Treasure handler om at få indsigt i en bagvedliggende virkelighed, som kun bliver synlig, hvis man gør en aktiv indsats, en pointe som i øvrigt går igen i flere af udstillingens værker. I udstillingens tilhørende katalog udtaler kunstnergruppen sig om værket og forklarer:

”Man kan samtale med en person, men man kan aldrig se ind i denne persons hjerne. Der vil altid være en membran eller barriere, der skiller os. Værket bygger på denne idé. Det handler om vores længsel efter at nå om bag denne barriere. Man hopper på trampolinen, men man kan aldrig få et fuldstændigt billede af, hvad der skjuler sig bag denne barriere. F.eks. kan noget være skjult og urørligt, hvilket ofte er tilfældet med skatte. Den hoppende bevægelse er ligesom en puls. Spejlvæggen repræsenterer grænsen mellem den åndelige og den materielle verden, så hele dette spørgsmål om krop og ånd, som i øvrigt er en tematik, der har beskæftiget mennesket i uendelige tider, er, til dels, hvad værket handler om.”

Læser man hele interviewet står det klart, at aktiv deltagelse for The Icelandic Love Corporation er noget helt essentielt. For dem må det godt være sjovt at møde kunsten, og indimellem er det er vigtigt at benytte hele kroppen og dermed også andre sanser end blot øjnene og hovedet. Dette blik på kunsten hænger naturligvis også sammen med, at kunstnerne har deres rødder i performancekunsten, der involverer et nu og en aktivitet, der inddrager museets gæster på en mere fysisk og legende måde end de klassiske kunstgenrer gør.

De performative, beskuerinddragende og legende elementer, som kendetegner værkerne af The Icelandic Love Corporation leder os tilbage til dette indlægs spørgsmål: Er det muligt at have det sjovt, at danse og hoppe på trampolin, og samtidig forlade udstillingen med nye tanker og med følelsen af, at kunsten har udfordret eller skabt grobund for en interessant samtale? Her på ARoS tror vi på, at man kan hoppe og danse sig til nye erkendelser. Som den italienske skuespiller, forfatter, instruktør og politiske aktivist Dario Fo engang udtalte: ”Latter åbner kraniet, så fornuften kan slippe ind”

Af Maria Kappel Blegvad, mag.art. og museumsinspektør på ARoS.