Haven som poesi

Dette indlæg blev udgivet i ARoS Triennial - The Garden, Formidling, The Garden den af .

Vi befinder os i den skønneste, romantiske have, som ligger mellem Odense og Nyborg. Sanderumgaard hedder stedet, og haven blev oprindelig etableret af tidligere hofmarskal Johan von Bülow i perioden 1793 – 1828. I dag er det kammerherre Erik Vind, hvis familie har boet på godset i fem generationer, der viser os rundt. Men det er ikke kun Erik Vind, vi følger i fodsporene på. Her, ad små stier, langs lysthuse og hytter, omgivet af runesten og statuer og snoede kanaler, har også C. W. Eckersberg, B.S. Ingemann, H.C Andersen og mange andre af datidens kunstnere spadseret.

C. W. Eckersberg: Parti i Sanderumgaard have foran hovedbygningen (1806).

C. W. Eckersberg: Parti i Sanderumgaard have foran hovedbygningen (1806).

Vi er på Sanderumgaard i forbindelse med forberedelserne til ARoS’ store triennale THE GARDEN – End of Times, Beginning of Time. Den første del af triennalen, The Past, åbner den 8. april og undersøger landskabet og menneskets forhold til naturen set fra et kunstnerisk og idéhistorisk perspektiv. Til udstillingen producerer ARoS en podcast, og det er optagelserne til denne podcast, som i dag bringer os til dette fynske paradis.

The Past præsenterer flere malerier, som den unge C.W. Eckersberg malede under sit lange ophold på Sanderumgaard i sommeren 1806, længe før Eckersberg blev kendt som dansk malerkunsts fader. På et af malerierne ser vi Johan von Bülow på morgenvandring i haven. Med sig har han hunden Herkules og den uundværlige spade, som han brugte som spadserestok. I lommerne var der sandsynligvis planter, ”hvis ånden skulle komme over ham”, som Vind formulerer det. Når man kigger på Eckersbergs maleri, får man indtryk af, at Bülow var en energisk person, og hans dagbøger bekræfter dette indtryk. Bülow var en mand, der i detaljer fulgte havens omlægning og udvikling. Da Bülow selv skulle begraves, var det spaden, og ikke de kongelige ordener, der lå på kisten.

Sanderumgaard er en af de tidligst anlagte romantiske haver i Danmark. Den romantiske have afløste den strenge, franske barokhave med dens symmetri og skarptskårne linjer, og er kendetegnet ved slyngede stier og kanaler, varieret beplantning og brugen af stemningsfulde kulisser. Et ordnet vildnæs. Christian Elling beskriver i 1942, hvordan den romantiske have skal ”nydes som poesi (…) glæde øjet og sysselsætte fantasien”.

”Haven her har et formål, og det er at inspirere”, fortæller Vind. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan datidens videnskabsmænd og kunstnere søgte hertil for at finde inspiration i disse maleriske scenerier, der havde som mål at stemme sindet og skabe anledning til åndrig tale og rum til tanker, længsel og fordybelse. ”Her på Sanderumgaard er det tanken, at man lægger den travle hverdag bag sig og bliver opløftet og klar til at tage fat på livet igen”, siger Vind.

Nu er vi kommet frem til den hjerteformede sø. Mere romantisk bliver det næppe. Engang var den fyldt med salamandere, som sikrede, at man altid havde noget at tale med sin elskede om. Det hele er så gennemtænkt og forførende. Ligesom tulipanerne, solsikkerne og påskeliljerne, der blomstrer samtidig i Eckersberg malerier. Det virker så naturligt, selvom vi godt ved, at det ikke er det. Det er ikke natur, snarere en illusion, en form for iscenesat kulisse, som paradoksalt nok alligevel stiller vores tørst efter netop natur. Måske fordi naturen her lever op til vores forestilling om, hvad natur er – eller burde være…

Få meget mere at vide om menneskets forhold til naturen, når første del af ARoS’ triennale åbner den 8. april. Samme dag kan du lytte til ARoS Podcast: Jagten på Naturen, episode 1, som er produceret af Hz&Tone i samarbejde med ARoS. Du kan finde den på aros.dk, iTunes, Google Play og SoundCloud.