The Garden – Diana Thater: Chernobyl

Dette indlæg blev udgivet i ARoS Triennial - The Garden, The Garden, The Past, Udstillinger den af .

Mennesket har siden sin indtrædelse i jor­dens økosystem påvirket det, på godt og ondt. De seneste årtier har været kendeteg­net ved en hidtil uset acceleration i den men­neskelige indvirkning på det, som ofte går under den samlende betegnelse ‘miljøet’. Denne nye epoke bliver ofte karakteriseret som den antropocæne epoke, menneskets tidsalder.

Samtidskunsten kan spille en særlig rolle i formidlingen af følgerne af det antropocæne (menneskets tidsalder). Kunst kan skabe bil­leder og narrativer, der kan udvide vores for­ståelse af kendte problemstillinger og give grobund for nye alliancer imellem kunsten, videnskaben og beslutningstagere, og der­med skabes en flertydighed i de ellers ofte fastfrosne meningsudvekslinger. Flere af de samtidskunstværker, der forholder sig til de miljømæssige problemstillinger, mennesket har skabt, gør det med en unik dualitet imel­lem det billedskabende og det praksisforan­drende, imellem det kontemplative og det aktivt handlende.

Den amerikanske kunstner Diana Tha­ters (f. 1962) værk Chernobyl, er en seks-skærms videoinstallation og omhandler eftervirkningerne af de tragiske begivenheder der udspillede sig i 1986 hvor Tjernobyl-atomkraft­værkets reaktor nummer 4 i det nordlige Ukraine eksploderede og som blev registreret som den hidtil kraftigste på den interna­tionale INES-skala. En eksplosion som var årsag til tusind­vis af menneskers sygdom og død og tillige et ekstremt indgreb i områdets bio­logiske cyklus.

Diana Thaters videoinstallation præ­senterer et kontrastfyldt billede af det postnukleare landskab, der omkranser Tjernobyl-værket. Her registreres den ødelæggelse, som eksplosionen med­førte, men også det faktum at området i dag har et rigt dyreliv, der lever stort set uforstyrret af mennesket. Thaters værker synes at fortælle menneskeheden, at det ikke er naturen, der er på spil i en kom­mende apokalypse, men i stedet menne­skets eksistens. Naturen vil tilpasse sig og leve uanfægtet videre.