LAD GPS’EN BLIVE HJEMME

Dette indlæg blev udgivet i and the London Painters, ARoS, Formidling, Store kunstoplevelser, Udstillinger den af .

Livet er en underlig størrelse. Nogle gange er det ganske klart, hvilken vej i tilværelsen, man bør følge. Andre gange ikke. Sådan er det også i særudstillingen Bacon, Freud, and the London Painters, hvor udstillingsscenografien er åben og tilsyneladende ukoreograferet. Allerede i indgangspartiet til præsentationen må du vælge din egen vej gennem galleriet – velvidende, at et tilvalg også er lig med et fravalg af noget andet. Men hvorfor nu så filosofisk? Er det ikke bare en udstilling? Og er livet ikke en helt anden størrelse? Jo, og nej! Det er, ganske rigtigt, bare en udstilling og ikke selve tilværelsen, vi taler om her – men det er en udstilling, hvor livet og dets tilhørende uomgængelige valg er et tema. Et tema, som vi (læs: ARoS-teamet bag præsentationen) har forsøgt at sætte i spil ved hjælp af et anderledes scenografisk greb.

Lad mig forklare:

Bacon, Freud, and the London Painters præsenterer en række malere, som fandt deres inspiration i menneskekroppen og livets barske realiteter. Disse kunstnere boede størstedelen af deres liv i London og går ofte under fællesbetegnelsen ”School of London”. Til trods for store forskelle i metode og teknik skabte de alle værker, der fortolkede mennesket som et skrøbeligt individ præget af krigsrædsler. Det sønderbombede Europa efter Anden Verdenskrig foranledigede et nyt og radikalt anderledes syn på mennesket. Eksistentialismens livssyn spredte sig gennem Europa i kølvandet på krigens ødelæggelser og skabte en menneskeopfattelse, som opløste og redefinerede det klassiske kropsideal. For ”School of London” var kroppen ikke længere et styrkefuldt fysisk symbol, men en sårbar, dødelig størrelse forbundet med menneskelig deroute. På trods af at kunstnerne individuelt udviklede sig betydeligt, er det eksistentialismen og efterkrigstidens bekymring for menneskehedens skæbne i atomalderen, som er det kunstneriske anker i ”School of London”. Opfattelsen af, at angst og meningsløshed er grundvilkåret for menneskets liv, løber som en understrøm i deres billeder og reflekterer det eksistentialistiske livssyn.

Inspireret af nævnte eksistentialisme som en kollektiv strømning i efterkrigstidens Europa har vi på ARoS skabt et symbolsk udstillingsdesign, som sætter den besøgende i centrum af temaet. Galleriets fritstående vægge lægger op til, at der ikke findes en korrekt sti at betræde, men utallige muligheder, som kun den enkelte gæst sætter rammen for. Dette greb fremhæver dels den fysiske fornemmelse af at være vildfaren i livet , dels eksistentialismens grundliggende budskab om, at livets eneste konstante værdi er evnen til at træffe valg og tage ansvar for disse.

Skal du på ARoS, er mit allerbedste råd med andre ord at lade GPS’en blive hjemme (den vil alligevel give en række modsatrettede og vildledende meldinger). Brug i stedet din intuition, dit mod og din dømmekraft til at sammensætte din individuelle oplevelse af Bacon, Freud, and the London Painters. Så befinder du dig for alvor i centrum af det eksistentialistiske tema.