HVAD ER EN GOD FORMIDLINGSTEKST PÅ ET KUNSTMUSEUM?

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Samlingen den af .
Kommentér

Denne blog er den anden af to, hvor der stilles skarpt på den gode formidlingstekst i  udstillingssammenhæng gennem interview med formidlingschef, Marianne Grymer Bargemann, ARoS Aarhus Kunstmuseum.

 Marianne Grymer Bargeman:

Hvad skal en udstillingstekst primært formidle?

Det er kontekstafhængigt, og der er stor forskel på, om det er en intro-tekst eller det er en genstandstekst. Intro-teksten skal som hovedregel formidle udstillingens grundidé, sal-teksten skal sætte scenen i de enkelte rum, mens genstandsteksten skal være mere værknær. Ligesom en katalogtekst hører hjemme i et katalog, hører en udstillingstekst hjemme i en udstilling. Det er en særlig genre, og det stiller særlige krav til teksten. Et fællestræk ved gode udstillingstekster er, at de har én hovedpointe. Udvælgelse, rækkefølge og vægtning skal støtte op om tekstens hovedpointe.

Hvem skal den formidle til?

Det svære ved udstillingstekster er, at de principielt skal ramme alle. Den forudsætningsløse gæst har dog mere brug for en udstillingstekst end gæsten med stor forhåndsviden, hvorfor teksten skal henvende sig bredt. Det er godt, hvis man kan geare op og ned for teksten, som man fx kan ved at formidle via digitale medier. Udstillinger med specifikke målgrupper gør det lettere at målrette teksten.
Generelt er det en god idé at komme til pointen hurtigt, så opmærksomheden ikke forsvinder. Man kan med fordel lade sig inspirere af journalistik, der ofte arbejder med en lille manchet-tekst, der bringer de vigtigste pointer.

Hvad overvejer du omkring sproget i teksten?

Sproget skal være klart og selvfølgelig grammatisk korrekt. Generelt skal man undgå passive verber, skriftlige vendinger (fx deslige, ydermere), vage udtryk (man, ofte, de fleste) og sammensatte ord. Aktive verber, rytme, variation og ligefrem ordstilling, øger generelt læsbarheden. Man må gerne bruge fagtermer, men de skal forklares. Man skal være omsorgsfuld omkring de termer man anvender, så man ikke støder nogen, så det er en god ide at holde sig opdateret på kodeks.
En god tekst er blevet læst igennem af andre. Det er vigtigt, fordi vi som fagfolk bliver blinde overfor egne fagtermer, så få én udefra til at læse teksten. Den gode tekst er en gennemarbejdet tekst. At skrive godt er ikke at forenkle men at skrive enkelt.

Hvor lang må teksten være?

Teksten må ikke være for lang, da læsesituationen i en udstilling sjældent er optimal. Måske er det derfor mange gæster kun læser overskrifter, men omvendt….

Det er svært at have en entydig holdning: fx kan en holdningsbaseret tekst, dvs. en tekst med en tydelig afsender eller ord fra kunstneren selv, bedre klare at være længere. Tekstens sværhedsgrad, fx abstraktionsniveau og længden af ord, spiller også en rolle i forhold til hvor lang en tekst kan være. Jeg vil gerne fremhæve teksterne fra udstillingen om Aarhus i Den Gamle By. De har en længde, der gjorde, at jeg fik læst alle teksterne. Man kan sige at antal læsere af en tekst falder proportionelt med teksten længde.

Hvor er den bedste placering for en formidlingstekst?

Der er forskellige kategorier alt efter tekstens anvendelse. Ofte placerer man teksten til venstre for værket og i en vis afstand fra værket. Det er vigtigt, at der er en ro og en rytme omkring placeringen, så gæsten ved, hvor information kan findes. Det er med til at skabe tryghed, ro og rytme. Det er den ideelle situation men det kan variere afhængig af værktyper og udstillingsidé.

Hvilke overvejelser gør du dig om skrifttype og størrelse?

Alle os der arbejder på museum har mødt klager over, at skrifttypen er skrevet for småt. Mange museer har ofte en skrifttype, som de skriver alt med, men en skrifttype kan også være med til at give en udstilling et samlet grafisk udtryk, der øger lysten til at læse. Man kan med fordel tænke teksten som et designelement i udstillingen, men uden at gå på kompromis med læsevenligheden.

Hvilke overvejelser gør du dig om materialer og farver?

Læsbarheden er det vigtigste, men man skal ikke kimse af designet: at noget står godt og lækkert. I det grafiske ligger en styring af gæsten og læsningen.

Ps: udstillingstekster i en folder er et taknemmeligt format, da det er muligt at tage teksten med sig og læse, når og hvor man vil. Tekster man kan have med sig fra udstillingen er rigtig godt.

Skriv et svar