Cool, Calm and Collected: #15 Torben Ribe, Tove Storch og Trine Søndergaard

Dette indlæg blev udgivet i Cool, Calm and Collected, Udstillinger den af .

Torben Ribe (f. 1978): If You Are What You Do, Who Are You When You Lose Your Job?, 2010-12

Titlen If You Are What You Do, Who Are You When You Lose Your Job? er lånt fra en selvhjælpsbog. Værket omhandler fornemmelsen af at blive fyret, selv om man ikke har noget job. Ribe arbejder hovedsageligt med maleri og skulptur, som han ofte kombinerer med ting fra hjemmet, fx stikdåser, irriterende regninger, brugt plastikemballage eller savsmuldstapet. Han er særligt interesseret i hvordan forskellige sociale koder og psykologiske tilstande udspiller sig rent æstetisk. Hvordan ser fornemmelsen af nederlag ud, når det bliver udfoldet i et strengt geometrisk formsprog? Og kan man, modsat den historiske avantgarde, lave et monokromt maleri, der ikke udstråler harmoni, spiritualitet eller transcendens, men derimod snakker om livet i hverdagen, social skævhed eller måske depression?

Tove Storch (f. 1981): Untitled, 2017

Tove Storch (f. 1981): Untitled, 2017

Storch har til udstillingen skabt et helt nyt værk, en smal og høj skulptur med tegninger i. Tegningerne har hun for nylig skabt under et længere ophold i New York, men deres tilstand af hengemt, stablet materiale, er bevaret. Skulpturen er en mellemting mellem en reol og en papirbunke. Storch ser reolen som en slags redskab, som bliver brugt til at bevare noget, som ellers ville være forsvundet eller aldrig være blevet tillagt vigtighed. Den er også en udvider af fysisk rum. Den opdeler papirbunken, puster den op og giver den mellemrum, men bevarer samtidig dens form af stablede flader. Papirbunken eller tegningerne er blevet til i symbiose med reolen. Storch selv betegner værket som et tab af kontrol sat i system.

Trine Søndergaard (f. 1972): Guldnakke #10, 2013

I Guldnakke #10 retter Søndergaard vores opmærksomhed mod guld – et ædelt materiale, som er æstetisk dragende, men som også kan frembringe en følelse af begær i de fleste, og som i værste fald kan føre til grådighed og hovmod. Fotografiet er en del af hendes Guldnakke-serie. Guldnakker er guldbroderede nakkestykker til kvindehuer, som stammer fra midten af 1800-tallet og som var populære blandt velhavende kvinder på Sjælland. Huerne er meget smukke og var en tydelig statusmarkør, da guldtekstiler førhen havde været forbeholdt konge, adel og kirke. Værket kobler ligeledes fortid og nutid sammen, da Søndergaard bad unge piger om at deltage som modeller iført deres eget yndlingstøj, hvilket resulterede i et arrangeret møde over og igennem tid mellem generationer af kvinder.