Cool, Calm and Collected: #13 Simon Dybbroe Møller, Sophie Dupont og Sophia Kalkau

Dette indlæg blev udgivet i Cool, Calm and Collected, Udstillinger den af .

Simon Dybbroe Møller (f. 1976): Lettuce, 2015 og Untitled (How Does It Feel), 2014

Lettuce består af et køkkenbord med dråber af vand samt sort-hvide salatblade omkring en vask. Bladene er bemalede afstøbninger taget efter rigtige salatblade og køkkenbordet fungerer som en slags piedestal. I den forstand er Lettuce en fotografisk skulptur, der vækker følelsen af at træde ind i et sort-hvidt reklamefoto af et køkken. Nye visuelle medier fødes i takt med den teknologiske udvikling, og farver den måde, vi skaber billeder på. Teknikkens og computernes verden peger hele tiden ud imod det analoge liv. Vores laptops har skriveborde, vinduer, mapper og en skraldespand. Det gælder selvfølgelig også den anden vej rundt, da den teknologiske udvikling påvirker den måde, vi oplever verden omkring os på. Således bliver forældede teknologier til filtre, vi anskuer historien igennem.

Untitled (How Does It Feel) vises i biografen på niv. 3 og handler om det 5D Mark II-kamera, som blev lanceret af Canon i 2008. Det var det første kamera, der både kunne optage still- og filmbilleder i professionel kvalitet, og derved gjorde op med en hundrede år lang diskussion om de egenskaber, der karakteriserer henholdsvis fotografi og levende billeder. Titlen stammer fra R’n’B-sangeren D’Angelos gennembrudshit fra år 2000. Musikvideoen hertil består af en fortløbende optagelse af sangeren helt uden tøj. Ligesom 5D Mark II-kameraet smelter det levende og stillestående billede sammen. Således handler Untitled (How Does it Feel) om, hvordan mediernes udvikling ændrer vores oplevelse af at være kroppe, der snublende eller tumlende famler sig frem i verden.

 

Sophia Kalkau (f. 1960): Geometric Time, 2015 og Algebraic Objects, 2015

Kalkau er generelt meget optaget af spændet mellem det abstrakte og det konkrete, af sammenstillingen mellem en ideal figur, kroppens geometri og sindets irgange. Nogle gange optræder hun selv i værkerne, hvilket er tilfældet i fotografiserien Geometric Time. Her bærer hun rundt på geometriske objekter i et fremmed terræn. Billederne har undertitlerne: lost, dome, moon, conqueror, cover og bowl. De udgør en komposition over begrebet tid, et hieroglyfisk alfabet.

I fotografierne Algebraic Objects, som er optaget i rent dagslys, er subjektet fraværende. Ordet “algebra” er latin og betyder “genforeningen”. I 1934 optog Man Ray en serie sort-hvide fotografier af en samling tredimensionelle matematiske modeller på Institut Henri Poincaré i Paris. I titlen ligger en hilsen til Man Ray og hans arbejde.

 

Sophie Dupont (f. 1975): Reaching, 2017 og Two, 2017

Dupont bidrager med to værker, som involverer hendes egen og/eller de besøgendes deltagelse. Reaching består af to glasrør, der adskiller Dupont og personen overfor hende. Deres arme rækker igennem de to glasrør og har de lige så lange arme som Dupont, eller længere, kan de nå hende, ellers ikke. Værket sætter spørgsmålstegn ved idéen om “at nå hinanden”. Hvem når vi? Og hvordan når vi hinanden? Hendes andet værk, Two, minder om Reaching, men her handler om “at se hinanden”. Her må de besøgende derfor gerne stille sig ind i en af glaskuplerne, enten overfor Dupont, hvis hun selv er til stede (se s. 60), eller overfor en anden gæst og derefter se den anden i øjnene med et fast og imødekommende blik