Cool, Calm and Collected: #12 Rikke Benborg, Ruth Campau og Sergej Jensen

Dette indlæg blev udgivet i Cool, Calm and Collected, Udstillinger den af .

Rikke Benborg (f. 1973): Masquerade, 2012 / 2017

Masquerade rummer tydelige referencer til klassiske stum-, eksperimental- og kunstfilm og vises i en ny-redigeret form. Man ser et ansigt med forskelligartet makeup, som en slags masker, der langsomt glider henover ansigtet. Filmen er en blanding af video og animation. Mens Benborg filmede, tegnede hun øjne, der åbnede og lukkede sig på kvindens øjenlåg. Hun malede hendes ansigt, så det animerede smeltede sammen med maskedelen. Tanken var, at de udklippede huller og forskellige lag skulle både sløre og synliggøre personen bagved og dermed skabe nye ansigter, nye identiteter. De skiftende billeder og rytmiske, glidende transformationer og klip leger i al deres enkelthed med maskens transformerende egenskaber og repræsenterer i sin helhed en række identitetsskift.

Ruth Campau (f. 1955): Blue Absorption (Landscape), 2017

Ruth Campau har skabt et nyt værk i en rolig, mørkeblå farve, der strækker sig hen over væg og gulv. Med værket vil hun gerne vise, at der kan være en dyb oplevelse at hente ved at stå over for et stort, og umiddelbart ensartet felt. Man får ro til at se detaljerne, de små nuancer, klatterne, rystelserne, fejlene, materialiteten. Som kunstner retter hun sit fokus mod de formelle kvaliteter i et værk. Først lægger hun sin malegrund, fx en akrylplade, på gulvet, og forsøger så med sin forlængede kost at male et gennemgående strøg fra sine fødder ud til pladens øverste kant. Det bliver en slags meditativt og roligt action-painting, en slags repræsentant for et menneskeligt nærvær og det nu, hun var tilstede i under selve handlingen.

Sergej Jensen (f. 1973): Untitled, 2017

Sergej Jensen (f. 1973): Untitled, 2017 og Untitled, 2017

De to nye malerier, begge med titlen Untitled, har Sergej Jensen skabt specifikt til udstillingen på ARoS. De vidner om Jensens grundlæggende interesse for at udforske maleriets grundmaterialer på en ny måde, en metode, der ofte fører til en slags negationsmaleri kendetegnet ved en afdæmpet og enkel æstetik. Det ene er lavet af strikket hør og akryl på lærred, mens det andet består af akryl påsyet i flere dele på lærredet. Maleriernes æstetiske udtryk peger tilbage til 1960’ernes minimalisme, men også frem til de seneste årtiers eksperimenter med maleriet i et udvidet felt.