Cool, Calm and Collected: #6 John Kørner, Kirstine Roepstorff og Lea Guldditte Hestelund

Dette indlæg blev udgivet i Cool, Calm and Collected, Udstillinger den af .

John Kørner (f. 1967): Running Towards the Sun, 2017

Kørner er kendt for at rejse spørgsmål vedrørende aktuelle samfundsproblematikker i hans værker, men også problemer, der knytter sig til det moderne menneskes daglige udfordringer og følelser. Maleriet Running Towards the Sun forestiller to mennesker, som løber i solens retning. Den gule farve, som er den mest dominerende i maleriet, er også brugt som vægfarve. Den er med til at skabe en farvemættet tilstand af en drømmende, nærmest psykedelisk situation. Den gule farve er ifølge Kørner unik på grund af sin meget lidt dækkende effekt, og som monokrom fungerer den meget sart og stærkt vedkommende på samme tid. Den er nærmest syg i store mængder. På samme vis er den nærmest umenneskelig og fremmed for de fleste af os, som en dækkende og omsluttende abstraktion.

Kirstine Roepstorff, South, 2009, collage, Courtesy Kirstine Roepstorff, photo credit Anders Sune Berg.

Kirstine Roepstorff, East, 2009, collage, Courtesy Kirstine Roepstorff, photo credit Anders Sune Berg

Kirstine Roepstorff (f. 1972): East og South, 2009 samt Yellow Dragon of the Center, 2013

East og South vidner om Roepstorffs særlige interesse for store collager. De handler begge om nærvær og det at mestre en handling med en sådan koncentration, at krop, bevidsthed og handling opløses og bliver til en og samme.

Yellow Dragon of the Center er i modsætning til collagerne et værk, der vidner om, at Roepstorff i de senere år har rykket sig i en mere abstrakt retning. Værket er en skyggelampe og selve skyggetemaet er en grundlæggende del af Roepstorffs arbejdsproces. Selv mener hun, at vi hver især finder vores potentiale og muligheder ved at belyse vores skygger, dels som individ, men også som generation og samfund.

Lea Guldditte Hestelund (f. 1983): Pulling is the object of stretching, 2017 og Rachel, 2017

Hestelund arbejder ofte i marmor, men udfordrer samtidig materialet ved at mikse det med andre materialer, fx ved at spraymale det, eller ved at kombinere det med materialer, man normalt finder i andre miljøer, fx i fitnesskulturen, som det er tilfældet i værkerne Pulling is the object of stretching og Rachel. Hun er generelt optaget af, hvordan kroppen op igennem historien er blevet brugt som magtsymbol og meningsbærer. Pulling is the object of stretching er monteret til væggen via et sort gummibånd. Det kan ses som en abstraktion over en krop, der undergår en forandringsproces, måske i en forvrænget eller udsat position. Titlen rummer en reference til Bikram-yogaens kryptiske mantra.

Rachel er placeret på en hynde i et venteområde uden for udstillingssalen. Den er lavet af hvidt marmor kombineret med blå spraymaling i bunden. I filmen Blade Runner er Rachael en replikant, som tror hun er et menneske. På tilsvarende vis forestiller Hestelund sig, at skulpturen Rachel heller ikke ved, at hun er en skulptur. Rachel sidder derfor i venteområdet på ARoS og udtrykker noget helt andet end en vanlig skulptur. Igennem sin placering og velmenende fremtoning indbyder “hun” beskueren til at sætte sig ned ved siden af hende.