Cool, Calm and Collected: #5 Jeppe Hein, Jesper Just og Jette Hye Jin Mortensen

Dette indlæg blev udgivet i Cool, Calm and Collected, Udstillinger den af .

Jeppe Hein (f. 1974): Rotating Mirror Object II, 2013 og Blue Mirror Balloon (light), 2017

Heins værker er ofte interaktive og appellerer til, at vi oplever dem med sanserne og kroppen. Det gælder også værket Rotating Mirror Object II, som drejer langsomt og derved spejler forskellige dele af rummet. Hvor kunstværker traditionelt set er statiske og fastgjort på væggen, fragmenterer værket her både beskuerens oplevelse og rummet. Alt splintres og samles i forskellige kombinationer. Blue Mirror Balloon (light) er en del af Heins serie af spejlballoner produceret i farver, der knytter sig til de syv chakraer, der ligger op langs kroppens midterakse. Det virker, som om loftet er det eneste, der forhindrer ballonen i at svæve helt op i himmelen og udvide dens spejling i det uendelige. Meningen med ballonen er, ifølge Hein, at få de besøgende til at blive mere opmærksomme på deres omgivelser.

Jesper Just (f. 1974): Intercourses, 2013

Som et led i udstillingens filmprogram kan man opleve en single-screen version af den ellers femdelte videoinstallation Intercourses, som Just oprindeligt skabte til Venedig Biennalen i 2013. Filmen udspiller sig i en kinesisk replika-by, der udgør dele af Paris. Vi ser de brede boulevarder og Eiffeltårnet, men også gadeskilte med kinesiske skrifttegn og andre genstande fra den kinesiske kultur viser sig blandt de parisiske ikoner. De tre skuespillere, som er fransktalende og af afrikansk oprindelse, fremstår søgende og rodløse i den menneskeforladte pastiche af Paris i en forstad til den kinesiske by Hangzhou. Filmæstetisk lægger Just sig op ad de franske nouvelle vague instruktører, karakteriseret ved en enkel stil og langsom kameraføring. Samtidig udfordrer han de klassiske filmklichéer og fiktionsbårne stereotyper.

Jette Hye Jin Mortensen (f. 1980): We forget and we die all over again, 2017

Værket handler om at hele sår, der går generationer tilbage, for selvom vores bevidsthed ikke husker, så husker kroppen. Mortensen er stærkt optaget af epigenetik, der handler om, hvordan miljøet påvirker arvemassen. Fx kan posttraumatisk stress eller angst for visse ting påvises biokemisk hos efterkommerne af forfædre, som har været udsat for reel fare. Det giver et markant anderledes indblik i, hvem vi er, og hvordan vi er formet af tusindvis af år med eksempelvis krig og hungersnød. Øverst i værket hænger en amerikansk faldskærm fra 2. Verdenskrig, der kan stå for både befrielse eller invasion; på samme måde som USA’s skiftende roller i verdenssamfundet. I et tværsnit af menneskets historie kan de krige, som faldskærmen refererer til, opleves som en ustyrlig ild, der løber igennem vores DNA.