FIK DU SAT KUNSTEN I SPIL PÅ ARoS I VINTERFERIEN?

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Formidling den af .

Et 1000 m2 stort galleri blev i vinterferien (uge 7) aktiveret på en anderledes og eksperimenterende måde i forhold til den konventionelle – og typisk mere stilfærdige – formidling af kunstneriske tematikker.Galleriet udgjorde et stort spillebræt, hvor deltagerne var brikker, men også aktører.  Spillet inviterede de besøgende til at være fysisk aktive, deltagende, have kunstneriske oplevelser hver for sig, men især i fællesskab.

Spillet bød på opgaver som at modellere en mini-Boy og sætte den på en stor hyldevæg sammen med andre spilleres Boys, lege med lys og stemninger i et installationsrum inspireret af Pipilotti Rist´s værk Daggrys-timer i naboens hus.  Imitere museets værk Flora af Rory Macbeth og konkurrere om at stå stille i længst tid, lave digitale collager, skrive et ord om ARoS på en kæmpe tegning af ARoS, skyde med maling med Nerfguns på et fælles Action Painting. Ramte man særlige felter på spillepladen var man dømt til hækling eller til kunstfængslet – det sidste vakte ofte store øjne og jubelhvin.

Spillets opgaver var designet til at pirre nysgerrigheden og til at udfordre den enkelte deltager, udnytte fællesskabets synergi og eksperimentere med kunst og kreative opgaver. Resultaterne af spillernes fælles arbejde fremstod undervejs med æstetiske og kunstneriske kvaliteter, hvilket mange af deltagerne kommenterede undervejs. Opgaver indeholdte muligheder for kropslige erkendelser, oplevelser af rum, lys, afstand, sanselighed, strukturer m.m., og som sagt tog de alle udgangspunkter i kunstværker fra museets faste samling.

De særlige rammer omkring udviklingen af dette spil gjorde det muligt at give den max gas på de parametre vi erfaringsmæssigt ved har en positiv effekt når der skal formidles kunst til alle mellem 3-99 år.

Det handler om at lege! Lege selv og lege sammen. I udviklingen af opgaverne var der fokus på elementer fra de ”klassiske” lege, som går på tværs af generationer, køn og social status. Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe-opførsel sat ind i kunstinstitutionens rammer. Det kan man godt! Det handler om at have det sjovt, grine sammen, fjolle, bevæge sig, røre, gøre, udforske og blive udfordret, men også at kunne mestre. Det handler om det sociale aspekt, fælles oplevelser og fællesskaber på tværs af spillets deltagere: man er del af noget, der bliver større end én selv. Det du gør får betydning for de endelige resultater, men også for de andres oplevelser.

Ideen om at flytte kunstformidlingen ud af de sædvanlige undervisningssammenhænge og åbne for en utraditionel og underholdende kunstoplevelse for alle var en prioritet, som blev overordentlig vel modtaget af de knap 13.000 mennesker, der spillede spillet i løbet af uge 7. De besøgende var især begejstrede for den enkle og klare ramme, der var lagt omkring spillet. Det gav overskud til at reflektere over de kunstrelaterede opgaver og de fælles resultater, og samtidig få opfyldt et behov for formidling af kunst som de aldrig havde drømt om at kunne få på et kunstmuseum.