FAR FROM HOME

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Samlingen, Udstillinger den af .

”Men akkurat på dette punktet i livet mitt har jeg ikke noe hjem. Jeg har et sted å bo, jeg bor alene, et rom med en madrass på gulvet, et skrivebord, en stol, det er alt. Et venterom. Jeg venter på en forandring, nei, jeg venter på en forvandling, noe helt nytt, et nytt liv?” – (Fra bogen “Gå. Eller kunsten å leve et vilt og poetisk liv” af Tomas Espedal)  

FAR FROM HOME

Denne udstilling handler om følelsen af, hvad hjemme er. Hvor er hjemme? Det handler ikke om hjem som et fysisk sted i betydningen af en bolig, der indrettes i henhold til smag, behag og social identitet. Det handler derimod om følelsen af at være hjemme, og alt det som eventuelt hindrer os i at have et sted, som vi kalder hjemme. Hvor føler man sig hjemme? Hvornår kommer man hjem? Er det et fysisk sted, eller er det et mentalt anliggende?  Udvalget og sammensætningen af værker i Far From Home er lavet med udgangspunkt i dette spændingsfyldte forhold mellem hjemme(t) som et geografisk (fysisk) sted og hjemme som en mellemmenneskelig (mental), altså relationel, følelse.

Nutidens mennesker står i et åbenbart psykologisk dilemma. Vi lever, rejser, bevæger, flytter på os og skaber sociale relationer på stadig nye måder og i et forrygende tempo. Den digitale revolution har skabt enorme ændringer i vores liv, vores arbejdsliv, for vores mellemmenneskelige relationer. Måske bliver vi mere og mere nomadiske i vores fysiske og mentale orientering. Det er krævende hele tiden at opfinde sig selv i verden, om og om igen. For hvor kan man hvile, være hjemme? Ensomhed er både et stort socialt problem og et tabu. Følelsen af tilhørighed og fællesskab sker ikke automatisk i dagens samfund. Tidligere sociale stukturer og samlende institutioner har ændret sig, og vi søger stadig efter former, der kan erstatte det, vi ikke længere har. Fremmedgjorthed er en følelse, som mange kan genkende sig selv i, og man kan opleve en splittelse mellem den, man er, og de forventninger, omgivelserne (samfundet) har til en. Det er ikke mærkeligt, at depression er et stigende og alvorligt problem. Mange arver og overtager andres, måske vores forældres, definition af hjem. Med voksende uro opdager vi måske, at det ikke er os. Den forrige generations forståelse af hjem er for mange ikke længere gyldig. Heller ikke den måde, vi omgås andre mennesker på. Det er i dag nemt at have social kontakt med mennesker over hele verden, men vi bliver samtidig også mere ensomme, viser studier. Vi vil alle hjem, vi vil alle føle os hjemme, vi stræber i en eller anden form efter at skabe noget, der giver en følelse af hjem.

Utallige kunstnere, forfattere, poeter, filmskabere og musikere har forsøgt at tematisere og belyse følelsen af hjem. Endnu flere har fremstillet det fysiske hjem og dets genstande i deres kunst. Det er et indlysende motiv at bearbejde og dykke ned i; for intet er så trygt og bekræftende som at føle sig hjemme, intet er så fortvivlende og destruktivt som at føle sig hjemløs. Som kunstnerisk motiv er det et oplagt materiale, for idéerne om et hjem repræsenterer modsætningsforhold: håb og fortvivlelse, tryghed og frygt, kærlighed og afsky, ro og kaos. Men i denne udstilling handler spørgsmålet ”hvor er hjemme?” først og fremmest om menneskene i vores liv og vores delte historier og fortællinger, om sociale konstruktioner og om, hvilke forventninger vi har til vores egen tilværelse. Behovet for at føle sig hjemme er måske en forsvarsmekanisme mod de flestes største frygt; at leve og dø i ensomhed. Hvad betyder et hjem i den store evighed?

Far From Home er den sidste udstilling i en trilogi af udstillinger ved ARoS baseret på museets samling, hvor vi har forsøgt at præsentere forskellige alternativer til, hvordan vi som museum kan vise og tale om relevante temaer i vores egen samtid gennem tekst, format, iscenesættelse og værksammensætning. Den første udstilling i trilogien, Out of the Darkness, åbnede i 2014, og tematiserede de store fortællingers struktur og magt og omhandlede udfordringer, vi som menneskehed står overfor globalt. Den anden udstilling, No Man is an Island – The Satanic Verses åbnede i 2016 og havde som bagtæppe de voldsomme politiske, økonomiske og kulturelle ændringer, Europa var genstand for på det tidspunkt. Hvor den første udstilling så på det globale, blev den næste mere geografisk specifik. Den sidste udstilling i trilogien er flyttet helt hjem, helt ind i individets mentale sfære. Fra den globale verden til den enkeltes oplevelse af at være hjemme i denne verden.

Kunstværkerne i denne udstilling kan selvfølgelig læses og forstås individuelt og uden for denne udstillingstematik og kontekst. Samtidig er det vigtig at gøre opmærksom på, at rækkefølgen og sammensætningen på ingen måde er tilfældig. Jeg ønsker, at udstillingen skal opleves som en helhed og som en vandring. Udstillingens karakter ændrer sig også, både i format og motiver, og måske vil man opleve en bevægelse fra det naturlige og omfavnende til det syntetiske og fremmedgjorte. Det enkelte værk vil påvirke vores oplevelse af det næste, og sammenhængen skaber en større fortælling, som du som betragter og tænkende menneske ikke behøver at konkludere på, men snarere skal bruge til at sætte tanker og erfaringer sammen til dit eget store billede. Hvor er du hjemme? Hvor trækker du vejret friere?