Vilhelm Kyhn og Drømmen om Danmark

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Samlingen, Udstillinger den af .
Kommentér

Vilhelm Kyhn (1819-1903) har senere på måneden 200-års fødselsdag, den 31. marts 2019. Hans lange liv gjorde ham til bindeled imellem guldalderkunsten og den nye nationalromantiske kunststrømning i anden halvdel af 1800-tallet. 

Det er en af de kunstnere, der er rigt repræsenteret i udstillingen Drømmen om Danmark, hvor der er 3 meget store malerier med, foruden at der er et til i udstillingen Human Nature. Det er ham, der er mesteren bag billedet på det store banner, der pryder ARoS Aarhus Kunstmuseum for tiden.

Kyhn var en af de kunstnere, der ikke tilhørte gruppen omkring Kunstakademiet i København, og derfor ikke kom til at undervise dér. Til gængæld havde han mange private elever og drev igennem 1870’erne det såkaldte Huleakademi i sit haveatelier på Frederiksberg. Hans undervisning fik stor betydning for kunstnere som Christian Zacho, Godfred Christensen, Hans Friis og Harald Foss, ligesom Georg Achen og Edvard Petersen også fik undervisning hos ham.

Desuden var han den første, der påtog sig også at undervise kvindelige kunstnere, der dengang ikke havde adgang til Kunstakademiet, hvoriblandt den kendteste var Anna Ancher. Oprindeligt var han uddannet kobberstikker, og i 1853 medstifter af Den danske Radeerforening, som har haft stor betydning for den grafiske kunsts muligheder helt op til vore dage.

Hans forhold til fransk kunst har været omdiskuteret, fordi han selv udtalte sig lidt forbeholden, men ser man på hans værker, er inspirationen dog tydelig. Men han ønskede ikke, at hans elever skulle efterligne den udenlandske kunst, de skulle lære af den og så skabe deres egne landskabsskildringer med udgangspunkt i den danske natur. Ikke blot vælge en internationale stil, men bygge på den nationale tradition.

Få har som han gennemrejst hele det danske land og gengivet dets smukkeste steder. I de sidste 30 år af sit liv slog han sig hvert år i hele sommerhalvåret ned på kroen i Ry, hvorfra han drog ud i egnen omkring Silkeborg og Himmelbjerget og malede det landskab, som vi også opsøger i dag.

Da man i 1875 byggede Himmelbjergtårnet som minde for Frederik 7. – Grundlovens giver, var det ikke noget Kyhn ønskede skulle med på hans malerier. Han syntes at det, han kaldte Himmelpinden, var ødelæggende for naturoplevelsen. Igen et punkt, hvor datidens diskussioner har nutidige paralleller.

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar