Splittede personligheder

Dette indlæg blev udgivet i Kunstens rolle, Udstillinger den af .

Kunstneren Douglas Gordon hører til blandt pionererne inden for moderne videokunst. Han fik sit gennembrud i 1990’erne og blev hurtigt en af de vigtigste kunstnere på den internationale kunstscene.

Jeg har arbejdet på udstillingen i snart to og én af mine favoritter er stadig Through a Looking Glass fra 1999. Filmen er ’lånt’ fra den kendte scene i Martin Scorseses film Taxi Driver (1976), hvor hovedpersonen Travis Bickle, spillet af Robert De Niro, gentagne gange trækker sin pistol foran et spejl og udtaler de siden så berømte ord “You talkin’ to me?”. Bickle bliver i løbet af filmen til en slags moderne hævnende engel, der i godhedens navn udretter uhyrligheder. Scenen er blevet et ikonisk billede på et mentalt sammenbrud. Dette 71 sekunder lange klip vises i et loop i to store projektioner en lille smule ude af sync, der skaber en aparte dialog, der afspejler figurens psykiske kollaps. Med dette filmiske greb understreger Douglas Gordon hovedpersonens overgang fra en mild, rar figur til en brutal og morderisk karakter – en splittet personlighed, vibrerende på randen af et sammenbrud.

Titlen Through a Looking Glass refererer til Lewis Carrolls roman af næsten samme navn fra 1871 (dansk Bag Spejlet), der var efterfølgeren til Carrolls Alice’s Adventures in Wonderland (dansk Alice i Eventyrland) fra 1865, hvor Alice kravler igennem spejlet til et kongerige og, hvor alt fra Eventyrland er vendt på hovedet. Dobbeltheden og den psykologiske forandringsproces, Alice gennemgår, spejler den mentale deroute, Travis Bickle gennemgår i filmen.

Through a Looking Glass er i mine øjne et godt eksempel på, hvordan Douglas Gordon tager udgangspunkt i egne skiftende personlighedstræk og i den observation, at vi alle, i større eller mindre grad, er forskellige personer til forskellige tider. Hvordan han transformerer det personlige til en universel og almengyldig størrelse. En stor del af hans værker bærer bræg af en dualisme, der gransker den tidlige psykologis forståelse af menneskets modsætningsfyldte psyke, som den fx fremstilles i skønlitteraturen og film, hvor syndere ofte beskrives med modstridende og splittede personlighedstræk. Hans værker kredser om interessen for modsætninger, dobbeltgængeren, personlighedsforstyrrelser, spejlinger, det guddommelige og det djævelske. Douglas Gordons personlige erfaringer og erindringer smelter sammen med vores vestlige kollektive erindring, hentet fra den fin- og populærkulturelle kanon.

Værket er også et godt eksempel på, hvordan han teknisk går til værks. For hans kunstværker er enkle og klare. Det samme er hans redigeringsmæssige greb i videoerne. Han zoomer ind, han bruger slowmotion, han duplikerer projektioner og spejlvender dem over for hinanden eller sætter lydsiden ud af sync. Men værkerne indrammer samtidig noget dybere og mere komplekst. Den dualitet, som bor i os mennesker, er hans omdrejningspunkt, når han beskæftiger sig med det gode og det onde, sandhed og fiktion, lys og mørke.