Douglas Gordon – In My Shadow

Dette indlæg blev udgivet i ARoS Stories den af .

Udstillingen Douglas Gordon – In My Shadow har været åben siden 7. september, men hvis man endnu ikke har haft muligheden for at se udstillingen, kan man her få et indblik i kunstnerens dualistisk univers mellem lys og mørke. 

“The popular idea that we have a little devil on our shoulder and a little angel on the other absolutely fascinated me when I was a child. The thought of what would happen if the angel slips in one ear and the devil slips in the other. Who would be stopping who?” Douglas Gordon, interview, Berlin, 2019

Douglas Gordon er født i 1966 i Skotland og han bor og arbejder i Berlin, Paris og Glasgow. Han er først og fremmest videokunstner, men arbejder også med skulptur, foto- og tekstværker, som man vil kunne se i udstillingen og på museets vægge op igennem hele bygningen. Det er fristende at fokusere mest på de brutale og pågående sider af Douglas Gordons virke, men det er udstillingens ærinde også at vise en mere sart og stille side af kunstneren for på den måde at få alle facetterne af Douglas Gordons arbejde med og vise sider, der indtil nu har stået lidt i skyggen af de kendte værker. Det har været centralt for valget af værkerne på udstillingen, at de ikke alene skulle fokusere på de mørke sider, men netop på forholdet mellem lys og mørke, hvorfor udstillingen hedder In My Shadow.

DUALISME
I sine værker tager Douglas Gordon udgangspunkt i egne skiftende personlighedstræk og i den observation, at vi alle, i større eller mindre grad, er forskellige personer til forskellige tider. Han transformerer det personlige til en universel og almengyldig størrelse. En stor del af hans værker bærer bræg af en dualisme, der gransker den tidlige psykologis forståelse af menneskets modsætningsfyldte psyke, som den fx fremstilles i skønlitteraturen og film, hvor syndere ofte beskrives med modstridende og splittede personlighedstræk. Hans værker kredser om interessen for modsætninger, dobbeltgængeren, personlighedsforstyrrelser, spejlinger, det guddommelige og det djævelske. Douglas Gordons personlige erfaringer og erindringer smelter sammen med vores vestlige kollektive erindring, hentet fra vores fin- og populærkulturelle kanon.

LYS OG SKYGGE
Hans kunstværker er enkle og klare. Han zoomer ind, han bruger slowmotion, han duplikerer projektioner og spejlvender dem over for hinanden. Han sætter lydsiden ud af sync eller slukker og tænder for lyset. Men værkerne indrammer samtidig noget dybere og mere komplekst. Den dualitet, som bor i os mennesker, er hans omdrejningspunkt, når han beskæftiger sig med det gode og det onde, sandhed og fiktion, lys og mørke.

DOUGLAS GORDON
Douglas Gordon hører til blandt pionererne inden for moderne videokunst. Han fik sit gennembrud i 1990’erne og blev hurtigt en af de vigtigste kunstnere på den internationale kunstscene. I 1996 modtog han den prestigefulde britiske Turner Prize, i 1997 Premio 2000 på Venedig Biennalen, og i 1998 fik han Guggenheims Hugo Boss Prize for blot at nævne nogle få. Hans kunstneriske gennembrud gav genlyd i hele kunstverdenen. I år (2019) har han blandt andet åbnet udstillinger på Marinaressa på Arsenale i Venedig, i South Tank på Tate Modern i London og i galleriet kamel mennour i Paris.

Udstillingen vises på niv. 1 og udstilles frem til d. 16. februar 2020.