Objects of Wonder – from Pedestal to Interaction

Dette indlæg blev udgivet i ARoS Stories den af .
Objects of Wonder

Udstillingen Objects of Wonder – from Pedestal to Interaction lukker søndag d. 1. marts 2020.
Her kan du læse udstillingskatalogets forord skrevet af udstillingens kurator Pernille Taagaard Dinesen og museumsdirektør Erlend Høyersten.   

Den amerikanske kunstner Barnett Newman skulle have udtalt:

“Sculpture is what you bump into when you back up to see a painting.”

Selvom bemærkningen vist roligt kan kaldes en satirisk overdrivelse, er der alligevel et eller andet tankevækkende i antagelsen. For hvad definerer egentlig en skulptur? Og hvad er vores erfaring med at tilgå det fysisk rummelige kunstværk kontra det todimensionelle billede?

For maleriets vedkommende kan vi på behørig afstand betragte en flade og, hvis billedet ellers ikke er alt for fysisk omsiggribende, kan vi overskue motivet med et enkelt blik. I maleriet accepterer vi, at verden, som vi kender den, fyldt med rumlige genstande og menneskekroppe, er transformeret til flade motiver på et lærred. Dét at billedet ’forestiller’ noget, dét at det efterligner og netop ikke er selve virkeligheden, er med andre ord nærmest ’skåret ud i pap’ for øjnene af os.

Når det kommer til skulpturen derimod, er selve skulpturens DNA, at den er rumlig og i sin natur aldrig lader sig overskue på en gang. Skulpturen kræver, at man nysgerrigt og aktivt går i clinch med den, at man bevæger sig rundt om den og vurderer dens varierende udtryk og omskiftelige karakter fra forskellige vinkler. På den måde kan mødet med en skulptur sammenlignes med mødet med et medmenneske, som vi også må opleve fra forskellige perspektiver for at danne os et trygt og komplet helhedsbillede af vedkommende.

Skulpturen indeholder med andre ord et kæmpe potentiale. Ikke bare kunstnerisk, men også kulturelt og socialt, og det er netop dette potentiale, ARoS ønsker at forfølge i udstillingen Objects of Wonder – from Pedestal to Interaction, som beror på endnu et tæt samarbejde med Tate i England.
Allerede i 2017 indledtes det dansk-britiske samspil omkring ARoS’ særudstilling Bacon, Freud and the London Painters. I denne anden runde er det en perlerække af tankevækkende, sanselige og banebrydende skulpturer, som Tate venligst har stillet til rådighed for museet i Aarhus.

Efter en lang og interessant kuratorisk proces kan ARoS præsentere ikke færre end tæt på 50 skulpturer sat i scene i en innovativ scenografisk ramme, der betoner et kropsligt og omsluttende hele.

Men hvorfor nu dette kropsfokus? Er der ikke nok fokus på kroppen i den overeksponerede kropskultur, vi lever i, kunne man spørge sig selv. Et hurtigt kig ud i vores samtid afslører, at vi, til trods for at vi via de digitale medier aldrig før har kunnet tilgå verden, og dermed vores medmennesker, så ubesværet som nu, til stadighed mister fornemmelsen for og brugen af vores fysiske krop.

Objects of Wonder, installationsfoto: Lise Balsby

Mens samtidens intense visuelle kultur efterlader vores sanser på overarbejde, er vores konkrete erkendelse af verden støt dalende. Hvad med vores taktile perception ikke bare af kunsten men af hinanden og verden generelt?

Med udstillingen Objects of Wonder – from Pedestal to Interaction er det ARoS’ ambition, at vi skal motiveres til at løfte hovedet fra skærmen og genopdage os selv og vores omgivelser i en kropslig og fysisk virkelighed. Med skulpturen som løftestang vil vi med andre ord insistere på fortællingen om det tredimensionelle kunstobjekts potentiale. Ved at sidestille skulpturen som prægnant form med menneskets krop af kød og blod opfordrer vi til, at man træder et skridt tilbage og ’bumper ind i skulpturen sammen’, som Barnett Newman velsagtens kunne have formuleret det.

Udstillingens titel, Objects of Wonder – from Pedestal to Interaction, lægger sig i forlængelse heraf dels ved at opfordre til, at vi ’forundres’ over kunstens kompleksitet og evne til at sætte vores livsførelse i relief, dels ved at markere skulpturens historiske udviklingslinje fra opfattelsen af skulpturen som objekt til opfattelsen af skulpturen som begivenhed.