Monumental videoinstallation af Shirin Neshat

Dette indlæg blev udgivet i ARoS den af .

Den iransk-amerikanske kunstner Shirin Neshats monumentale filmværk Women Without Men (Kvinder uden mænd) fra 2004-2008 er mere aktuelt end nogensinde før. ARoS viste værket første gang i 2008 og Shirin Neshat blev for nylig, mere end 10 år senere, citeret af verdenspressen for i en tale at sige: 

Under all circumstances, [Iranian women] have pushed the boundary. They have confronted the authority. They have broken every rule in the smallest and the biggest way. And once again, they proved themselves. I stand here to say that Iranian women have found a new voice, and their voice is giving me my voice. And it’s a great honor to be an Iranian woman and an Iranian artist.

Filmene er bygget over iranske Shahrnush Parsipurs roman af samme navn fra 1989, som stadig er forbudt i Iran i dag, en roman der udkom på dansk i 2019 og modtog blændende anmeldelser. Romanens handling udspiller sig i 1953 – det år, hvor Irans demokratisk valgte premierminister Mohammad Mossadegh forgæves forsøgte at afværge et statskup iværksat af amerikanske og britiske styrker. Kuppet havde til opgave at genindsætte shahen som enehersker for at afværge en for nær relation til Rusland og nationaliseringen af landets olierigdomme.
Shahrnush Parsipur skildrer i romanen fem kvinder – deres liv, deres drømme og deres håb – og fortæller en poetisk og magisk historie om kærlighed, undertrykkelse, seksualitet og frihed i 1950’ernes Iran. Fælles for kvinderne er, at de alle ønsker sig frihed fra mænds dominans.

I Shirin Neshats videoværk skildres de samme fem kvinder, som optræder i romanen: Mahdokht, Zarin, Munis, Faezeh og Farokh Legha. Shirin Neshat bygger frit videre på romanens måde at blande persiske myter med magisk realisme, men fokuserer i højere grad på stemningerne, frem for at følge romanens handling slavisk.

Fælles for romanen og Shirin Neshats værk er fortællingen om magt og afmagt, når de fem kvinder ad snørklede veje finder frem til en grøn og frodig have uden for Teheran. De løsriver sig på forskellige måder fra undertrykkelse og søger hver især en ny start. Vejen dertil og deres valg er forskellige. For kvinderne er livet en kamp for frihed og overlevelse i et religiøst, sexistisk og socialt udgrænsende samfund. Sammenfaldet mellem det iranske folks forsøg på at fastholde demokrati i 1953 og kvindernes kamp for overlevelse – gennem henholdsvis vanvid, flugt, aktiv modstand eller tilpasning – var én stor motivationsfaktor for Shirin Neshat i skabelsen hendes filmværk. Filmene har en samlet spilletid på ca. en time.

OM SHIRIN NESHAT

Shirin Neshat er født i Iran i 1957. Hun bor og arbejder i dag i New York. Uddannet i 1970’erne og 80’erne i Californien.

Shirin Neshat flygtede fra Iran i 1979 på grund af den islamiske revolution og er aldrig flyttet tilbage. Hendes internationale karriere som kunstner indledtes efter et genbesøg i Iran, hvor hun oplevede de dramatiske konsekvenser, som præstestyret havde for ikke mindst kvindernes livssituation. I begyndelsen arbejdede hun primært med sort-hvide fotografier, hvor hun selv optrådte iført chador, og ofte med våben eller kalligraferet hennaskrift på udækkede kropsdele. Senere fulgte hendes nyskabende og store videoværker med flere projektioner, herunder værket Turbulent (1998), som blev belønnet med ‘Den Gyldne Løve’ på Venedig Biennalen i 1999. Centrale temaer i Shirin Neshats samlede produktion er forholdet mellem mand og kvinde, mellem individ og samfund, mellem magt og afmagt, samt seksualitet og eksilets vilkår.