Distribueret sanselighed

Dette indlæg blev udgivet i ARoS den af .

Man kan ikke lugte noget gennem en videochat. Eller smage en smartphone. Hvad gør vi egentlig i denne tid med de oplevelser, som ikke kan digitaliseres?

Museer og kulturinstitutioner, som normalt er stedet for fysiske møder, sanselige oplevelser, inddragelse og forundring, er lukkede. De fleste ’lever videre’ på sociale medier og gør deres bedste for at inspirere og udfordre gennem kreativ brug af pixels leveret til din smartphone. Men er den digitale infrastruktur det eneste, vi har tilbage, når det velkendte falder sammen? Har vi ikke andre muligheder end at flytte alt det, vi har og kender, over på digitale platforme? Det er nogle af de spørgsmål, der rejser sig i en tid, hvor kunstnere, uddannelses- og kulturinstitutioner skal gentænke sig selv. For hvad gør vi, når vores arbejde netop handler om at skabe møder, hvor vi sammen udveksler tanker og udforsker materialer og ideer? Det er symbolsk, at det kun er vores ansigter, som repræsenteres på et videomøde. Hvor er resten af kroppen, når hovedet er frosset fast i cyberspace?

På ARoS skulle museets åbne atelier til maj huse Maria Viftrup og Rune Fjord, som gennem projektet Sense of Food Factory ville skabe et laboratorie for sanser, interaktion, nærhed og nysgerrighed. Det handler om at røre, smage, dufte og være tæt på hinanden – ikke lige den foretrukne cocktail i denne tid. Så vi hoppede i med begge ben og planlagde at flytte projektet ind på ARoS’ instagram-profil (ARoS Public). Digitale performances og fotodokumentation kunne vel være en løsning på udfordringen? Men kan man virkelig distribuere sanselighed gennem SoMe? Måske er kunstneres og kulturinstitutioners rolle netop i denne tid også at undersøge andre metoder?

I det til lejligheden opfundne begreb distribueret sanselighed leger vi med tanken om at udvide distributionskanalerne, så det digitale ikke bliver svaret på alt. Vi opfordrer til at eksperimentere med muligheder for at gå ind og ud af det digitale på meningsfulde måder og derved skabe flow mellem det fysiske og digitale rum. Hvordan bevarer vi fysikalitet, sanselighed og nærvær – muligheden for at bringe kroppen i spil, i en tid hvor hovedet befinder sig i en videochat? Det har længe været relevant at diskutere disse spørgsmål men nu mere end nogensinde. I første omgang betyder den aktuelle krise, at ARoS i samarbejde med Maria Viftrup og Rune Fjord i maj og juni måned undersøger begrebet distribueret sanselighed i ARoS´ atelier. Vi inviterer alle til at deltage i undersøgelsen, hvor end atelieret og vores kroppe befinder sig til den tid.

Af formidlingschef på ARoS Marianne Grymer Bargeman, og kunstnere og designere Maria Viftrup og Rune Fjord.