Hvorfor sælger I ikke kunsten fra magasinet?

Dette indlæg blev udgivet i Kunstens rolle, Samlingen og tagget den af .

Hvorfor sælger I ikke bare alt det gamle kunst, der står i magasinerne, og køber noget nyt og spændende i stedet? Det er et spørgsmål, man tit får, og det kunne da også være fristende. Vi kender nok alle den forfriskende følelse, når man har fået smidt det gamle skidt fra pulterrummet ud.

Det korte svar er: Fordi vi ikke må. Museumsloven bestemmer, at ting, der en gang er kommet ind i samlingen, i princippet skal bevares der til evig tid. Det er det specielle ved en museumssamling, hvis det er et statsanerkendt museum – også selvom det er en selvejende institution – og er en del af betingelserne, der er tilknyttet det offentlige tilskud.

En privat samling kan med fordel købe og sælge og købe andre ting for pengene, og derved hele tiden have den bedst mulige samling for øjeblikket. En museumssamling har også en historisk dimension: Hvordan så kunsten ud på en bestemt tidspunkt, og hvad synes man var mest interessant.

Men et kunstmuseums samling er ikke kun til for historiens skyld. Det er også et reservoir, man kan gribe tilbage til for ny inspiration, når et kunstnerisk modefænomen har udlevet sin rolle. De kunstværker, der præsenteres i kunstmuseets historiske samling idag, er ikke de samme, som blev vist for 25 år siden. Jo, nogen er selvfølgelig, fordi det er stor kunst eller er blevet ikoniske værker, som folk kender fra gengivelser i bøger og blade. Men andre er hentet frem nu, fordi vi synes de er blevet relevante i forhold til begivenheder vores tid eller nutidskunstens arbejdsområde, for at fortælle om en væsentlig erkendelse, noget tidløst og universelt.

ARoS’ såkaldte historisk/kronologiske ophængning er altid i høj grad præget af, at den også skal være relevant i forhold til nutiden, både i indhold og form. Hovedparten af museets udstillinger er præget af et helt eller delvist tematisk greb i sin fortællemetode. Helt bevidst. Dels fordi det er at tage kunstværket alvorligt som et kunstnerisk udsagn og ikke bare som repræsentant for en tids holdning. Dels fordi vi jo gerne vil have publikums oplevelse til ikke blot at være beundrende, men også at påvirke dem i deres tilværelse.

Når museet vælger værker til nyophængning, bliver det naturligvis et nyt udvalg af værker fra magasinerne, der bliver relevante i forhold til det nye tema, der skal fortælles om. Dertil kommer, at ARoS hvert år udlåner 200-300 værker til udstillinger andre stedet i ind- og udland, der hver især efterspørger kunst til deres fortælling.

I en museumssamling som vores, der er over 150 år gammel, er nok ca halvdelen af kunstværkerne kommet ind i samlingen som gaver. Ting som museet har sagt ja tak til at modtage, så derfor kan man jo ikke bare gå hen og sælge dem for økonomisk vindings skyld. De ting, vi godt ville sortere fra ud fra deres kunstnerisk ringe kvalitet, er jo så heller ikke ret mange penge værd. Andre er måske umoderne lige nu, men det var Hammershøi også for en generation siden, og nu efterspørges hans malerier overalt i verden.

Der er også noget skønt i, at der er et sted tilbage i verden, nemlig Kunstmuseet, hvor kunstens værdi ikke kan opgøres i penge, da det tages ud af omsætningen ved ikke at måtte sælges igen.

3 tanker om "Hvorfor sælger I ikke kunsten fra magasinet?"

  1. Kjartan

    Takk for utfyllende svar! http://blog.aros.dk/?p=387 Interessant at museet ikke vil “tage brødet ud af munden på gallerierne og kunstnerne” – et godt poeng.

    Bakgrunnen for spørsmålet er blant annet resultatene fra en undersøkelse som viser at ca. 22 % av norske bedriftseiere har kjøpt inn kunst de siste ti årene. Samtidig oppgir flere at de kan vurdere å leie kunstverk. Muligens vil kunstutleie og rådgivning/formidling være til hjelp for å få næringslivaktører til å komme igang med å samle og bry seg mer om kunst.

Der er lukket for kommentarer.