Vil du komme og se mig lægge fliser?

Dette indlæg blev udgivet i Udstillinger og tagget , , den af .

”Hvorfor dufter du ikke til blomsterne mor?”, sagde min dengang 3-årige søn, da vi trampede igennem Monets have i Giverny i Frankrig, for at finde den berømte bro over åkanderne.

foto 1Jeg tror ikke jeg tænkte så meget over spørgsmålet dengang, men ved et nyligt seminar på ARoS dukkede tanken op igen.

Seminaret omhandlede, i anledning af ARoS’ udstilling Wes Lang – The Studio, ideen om kunstnerens atelier som ”noget særligt” og de udfordringer der kan være forbundet med fx at flytte et atelier, eller bevare det for eftertiden.

For hvorfor er det interessant at se en kunstners atelier, hjem eller have? Eller en filmstjernes hus for den sags skyld? Hvilken oplevelse er det vi leder efter?

Da jeg i sin tid vandrede rundt i Monets have, blandt tusindvis af smukke blomster og nøje iscenesatte haveforløb, som kunstneren i sin levetid malede om og om igen, havde jeg helt sikkert ikke en klar ide om, hvorfor jeg besøgte stedet. Bevares, Monet er meget kendt. Men for sine malerier, ikke for sine egenskaber som gartner.  Måske havde min turist-hjerne taget over og jeg ledte tankeløst efter et ”kodak-moment”, uden at ænse blomsternes skønhed (og duft). Eller måske var jeg drevet af ideen om at færdes et ”særligt” sted, som havde været til inspiration for en stor kunstner, for derigennem selv at blive inspireret til storhed?

IMG_0273Når man står i Wes Langs genopførte studio på ARoS, så står man netop midt blandt alle de små og store ting som Wes Lang søger inspiration i. For mig personligt, er jeg nok kommet frem til, at jeg ikke interesserer mig for hverken haver eller atelierer for at dyrke et ”kunstner-geni” eller en forestilling om storhed. Jeg interesserer mig for processen, fordi den giver mig indsigt i resultatet, i dette tilfælde værket. Jeg forstår lidt mere om Wes Langs forkærlighed for indianere og ordsprog, når jeg studerer hans bogreol. Jeg forstår hvor dybfølt, han faktisk mener det.

Jeg synes, Tal R’s fætter Klaus fra Rødovre siger det meget humoristisk – i portrætfilmen The Virgin – da han tørt konstaterer: ”Tal spurgte mig engang, om ikke jeg ville komme hjem på hans atelier og se ham male…jo det kunne jeg da godt tænke mig….men om han så ville komme og se mig lægge fliser”.

En tanke om "Vil du komme og se mig lægge fliser?"

Der er lukket for kommentarer.