At rejse giver muligheder

Dette indlæg blev udgivet i Rejser og tagget den af .

Sidste weekend gik turen fra København til Los Angeles over Washington. Engelens By er et af mange stoppesteder på en studietur, der ender med at blive et kyst-til-kyst-projekt fra vest til øst på ni dage.

Der er mange grunde til at rejse ud. For mig er de vigtigste at skabe og pleje venskaber, opleve andre kulturer og teste mine egne fordomme og forestillinger. Men ikke mindst skaber rejsen rum til at tænke nyt – også når det kommer til udstillinger, og hvordan ARoS skal fremstå. Min rejsekammerat og samtalepartner er overinspektør Marie Nipper. Efter adskillige timer sammen i fly, bil og til fods er mindst to nye udstillingsprojekter blevet født og eksisterende planer har fået tilført nye ideer.

At skabe professionelle kontakter og lære af andres deres erfaringer er også vigtigt. Derfor er jeg også glad for, at vi fik et møde med LACMA, hvor der lige nu er en udstilling med en af USA´s vigtigste kunstnere, James Turrell.

PS. ARoS har et værk af Turrell i De 9 Rum