James Turrell i Oxford

Dette indlæg blev udgivet i Kunstens rolle, Store kunstoplevelser og tagget den af .

At komme til Oxford, Maryland fra Las Vegas var som at lande i en anden tid i en form for Europa. Det var i Oxford at de første engelske indvandrere slog sig ned, og byen er blandt de ældste i Maryland, og området kan føre sin historie tilbage til ca. 1660. Omgivet af tobaksplantager og som den eneste indgang udefra blev byen et knudepunkt for international handel og meget velstående. Med den amerikanske revolution mistede byen imidlertid sin økonomiske velstand, der var baseret på den gamle verdensorden, og byen sygnede hen i en tornerosesøvn.

Byen blev dog midlertidigt vakt til live igen mellem 1870 og 1920 i forbindelse med etablering af jernbaner og handel med østers, hvorefter den igen faldt hen. I dag fremstår byen nærmest som en tidskapsel med mange autentiske og tidstypiske huse fra USA’s begyndelse – husene er dog primært forbeholdt sejlere og ferierende amerikanere

Kontrasten til en by som Los Angeles, hvor alt synes konstant at genopfinde sig selv, kunne ikke være større  – eller mere interessant.

Det var i denne tidskapsel, vi var så heldige at mødes med James Turell (f. 1943). Udover at være en lidenskabelig pilot er Turrell også en passioneret sejler. Og derfor Oxford.

Turrell har en herlig personlighed; mild, humoristisk, begejstret og fokuseret. Hos Turrell går alvor og lethed hånd i hånd i en hver bevægelse. Han er et omvandrende leksikon i både lokalhistorie og i amerikansk historie, hans viden om Danmak og Norge er påfaldende både hvad angår geografi, farvand og historie. Specielt synes det at more ham at fremhæve den anspændte politiske situation mellem de to lande under Napoleonskrigen. Marie Nipper (dansk) og undertegnede (norsk) undlod dog at føre denne konflikt up to date…

Det er altid inspirerende at tale med kunstnere og høre om deres motiver, valg og bevæggrunde og specielt med en mand som Turrell, der har været udøvende i mere end 45 år. Når man derudover kan diskutere konkrete planer og fælles fremtidsplaner, bliver det hele ekstra sjovt.

Vi tilbragte en fantastisk tid med Turell og hans kone, Kyuing, og delte en masse måltider med dem, og det er nu en gang en af de bedste måde at lære hinanden at kende på.

Vores samtaler førte også til at vi blev inviteret til et helt specielt møde; nemlig et kvækermøde. Turrell er praktiserende kvæker. I en time sad vi et forsamlingshus fra 1800-tallet i et enkelt rum med store vinduer. I en time var vi stille, alene med vores tanker tanker og refleksioner, men samtidig sammen med en masse andre. I en time så vi lyset skinne gennem grene og blade og spille på gulvet. I en time så vi mennesker være til stede i sig selv, i kontemplation. Brikkerne begyndte at falde på plads…Rejsen tilbage til Europa kunne fint begynde nu.