WUNDERKAMMER #4: Hesteofringen

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Out of the darkness, Samlingen, Wunderkammer og tagget den af .

”DØDE HEEEEEST, DØDE HEEEEEST. SØØØØDE, DØDE HEEEST.” Synger Lene Adler Petersen i videoen af Hesteofringen, som Bjørn Nørgaard udførte i 1970. Spredt rundt på hylderne i Wunderkammeret (i OUT OF THE DARKNESS) kan man se ca. 100 henkogningsglas indeholdende selv samme hest.

Glassene har igennem årene været udstillet på forskellige specialbyggede reoler, men det er første gang på ARoS, at glassene skilles ad. Det kan måske virke som en mindre detalje, men netop at splitte alle glassene ad og sætte dem sammen med andre værker, åbner muligheden for at kigge på dem på en ny måde. I stedet for en massiv, og lidt skræmmende væg, af død hest, popper glassene nu op alle vegne, og lokker på den måde (efter min mening), på nysgerrighed og eftertanke.

En kommentar man ofte hører i forbindelse med Hesteofringen er: ”Skulle det nu være kunst? En død hest??”  Og jeg forstår godt spørgsmålet. Det spurgte man også om for over 40 år siden.
For mange var (og er) det et klart og rungende NEJ. Det er højest dyrplageri (selvom hesten var gammel og blev aflivet af en dyrlæge, sådan som vi afliver og slagter dyr hver dag).
Men i min optik behøver god kunst hverken at være baseret på ”godt håndværk” eller være pænt og behageligt.

Det skal sætte tanker i gang. Det skal ville noget. Det skal rykke ved noget.
Af samme årsag synes jeg, at en film som Festen er bedre end Pretty Woman. Forskønnet virkelighed kan jeg få i modebladene. Som kunst rykker det ikke for mig.

Men hvad ville Nørgaard så med sin hesteofring? Diskutere hvad der er kunst og ikke kunst?
Ironisk nok, egentlig ikke.
Hans værk var en protest mod danskernes ligegyldighed overfor Vietnamkrigens rædsler. Meget rammende fik den aflivede hest danskerne op af stolene i langt større udstrækning end krigen på TV.
På samme måde som det i dag kan virke nemmere at aktivere folk i protest mod afskaffelse af lakridspiber og kanel i wienerbrød, end mod borgerkrigen i Syrien.

En død hest er håndgribelig og nem at tage afstand fra – man må ikke slå ihjel for at lave kunst!
En krig er kompleks og ofte langt væk – må man godt slå ihjel for det man tror på, fx demokrati, eller religion? ”Tja…tjo…neej..meeen….det er ikke så enkelt”. Nej det er det ikke.
Men hatten af for kunst, som tør pege på svære emner.

FAKTA:

Kunstner: Bjørn Nørgaard (1947- ) (i samarbejde med Lene Adler Petersen og Henning Christiansen)
Titel: Hesteofringen
Årstal: 1970
Erhvervet: 1980, 2000, 2005
Materialer m.m.: Performativ slagtning af hest udført og filmet i 1970 på en mark ved Kirke Hyllinge. Den aflivede hest blev efterfølgende fordelt på 199 henkogningsglas. 115 af glassene og videoen er i ARoS’ samling, øvrige er på fx Randers kunstmuseum og Statens Museum for Kunst.
BONUS: Se videoen af hesteofringen fra 1970 og hører Lenes insisterende sang.
Se video af hvordan de konserverede heste-dele bevares for eftertiden.