WUNDERKAMMER #14: Fabeldyr

Dette indlæg blev udgivet i Out of the darkness, Samlingen, Wunderkammer og tagget den af .

Nogle kunstværker fanger én ind med ”wauw-effekt” og pågåenhed. De insisterer på at blive set. Det er IKKE tilfældet med Ib Geertsens Fabeldyr. Det er nærmest et undseeligt værk, som da heller ikke var del af den Ib Geertsen udstilling som ARoS viste i 2009. Det var til gengæld Wunderkammerets andet Ib Geertsen værk Rund mobile, rød; en rød-orange mobile, som hænger i loftet.

i bloggen hvor mobiler omtalesNetop de farvestrålende mobiler (hængende, bevægelige skulpturer. Se eksempel her), er det som Geertsen er bedst kendt for. Derfor overraskede det mig også, da jeg så at denne lille, farveløse ståltrådsskulptur var lavet af samme kunstner.

Fabeldyr er lavet i 1946, tre år før Geertsen lavede sin første mobile. På det tidspunkt beskæftigede kunstneren sig mest med maleri. Den lille kringlede skulptur og malerierne er på hver deres måde nærmest skitser til hans senere værker.

i bloogen, ved siden af maleriet i bloggen, Ib Geertsen, Komposition orange, 1956

Formerne og farverne fra Geertsens malerier, får med mobilerne 3-dimensionel form. Det lidt rodede ståltråd fra Fabeldyr bliver erstattet med mere ordnede organiske svingninger. Den sjove detalje med ”vandhave-hovedet” bliver ikke ført med videre, men måtte lade livet for det rent abstrakte.

Personligt er jeg helt vild med kunst med humor og ”skæve” detaljer. Det enkle og underfundige fabeldyr vinder derfor mit hjerte over den elegante og fuldendte mobile.

FAKTA
Kunstner:
Ib Geertsen (1919-2009)
Titel: Fabeldyr, ståltrådsskulptur
Årstal: 1946
Erhvervet: 1984
Materialer m.m.: Ståltråd

Se alle indlæg om WUNDERKAMMER