WUNDERKAMMER #16: Anders And

Dette indlæg blev udgivet i Out of the darkness, Samlingen, Wunderkammer den af .

Teddy Sørensen (1938-2002) var en Aarhus-kunstner. Han malede farverige og fortællende billeder, som var inspireret af surrealismen. Så meget vidste jeg, da jeg så på hans skulptur i wunderkammeret. Men desværre ikke ret meget mere.  Den sjove keramik skulptur med Anders And ansigtet, fik mig til at grave dybere. Og som et barn af min tid var min første søgen ikke på biblioteket, men på Google. Overraskende nok blev jeg ikke mødt med et overvældende antal ”hits”. Lidt korte biografier hist og her, med kunsthistoriske opsummeringer af Teddy Sørensens karriere; ”tangerer det surrelle”…”værkerne er flertydige med et anslag af barok humor”…”udførte mange happenings”. Men pludselig…en nekrolog! Humoristisk, velskrevet og varm. Et indblik i mennesket Teddy Sørensen. Hvem der har skrevet den, ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg ikke selv kunne skrive det bedre.

Lad mig derfor give ordet til en ven af Teddy (trykt i Information i 2002):

“Hvad er en kunstner? O, Mein Papa, det er ikke nemt, men det er nok sådan en som Teddy Sørensen.

For en del år siden kom Teddy og jeg ind på et lille værtshus i den grimme ende af Vestergade. Det var midt om eftermiddagen, og jeg har ikke, som Teddy havde, tilbragt halvdelen af mit liv på århusianske værtshuse. For mig var det bare et bord og en bar og en bajer, men for Teddy var det mere end det.

Oppe ved baren sad tre store grimme skallesmækkere, der åbenbart skyldte ham tæsk. Hvordan kom vi ud? Teddy løste problemet. Han hev sin mundharpe op af lommen, steppede ud på gulvet og spillede, spjættede og sang en af de blå klovnesange, han altid havde i ærmet. Man slår ikke på en mand, der spjætter the blues. Og som afslutning smed han så, som et trodsigt surmulende barn, sin elskede mundharpe på gulvet og trampede den flad. I den følgende pause gik vi værdigt ud gennem døren og løb hurtigt ned ad Vestergade, til vi var væk.

Man husker meget af den slags, når telefonen ringer og siger, han er død. Og hans slags kommer ikke igen. Det er tresserne, vi snakker om. Teddy Sørensen var et Gesamtkunstwerk. Udgangspunkt i Asger Jorn og så videre i alle retninger på stedet. Sære billeder, sære lyde og ikke mindst film. Otte millimeter. Det blev han lidt berømt for, da de blev omsat til video. Ved den lejlighed, for en halv snes år siden, optrådte vi sammen nede i Mejlgade, hvor unge mennesker ville mindes, hvad de ikke kan huske. Der var madrasser og stearinlys over det hele, og der var højst halvanden meter til loftet. Det var en livsfarlig installation. Som livet. Om det var sjovt? Det var altid sjovt, og der skal sommetider to til en klovn.

Teddy Sørensens værk skal nok overleve, især blandt dem, der har det så sært, at kunst for dem betyder noget. Interesserede kan starte med bogen Tusekrejse hvor Teddys sataniske, spruttende streg spiller sammen med en bunke af Klaus Rifbjergs bedste digte. Den er sikkert ikke nem at finde, men det er umagen værd at søge.”

FAKTA
Kunstner:
Teddy Sørensen (1938 – 2002)
Titel: Anders And
Årstal: 1966
Erhvervet: 2010
Materialer m.m.: Bemalet keramik og jern
BONUS: Se video med Teddy Sørensen fra hans retrospektive udstilling på Århus Kunstbygning i 1994. Klik her.

Se alle indlæg om WUNDERKAMMER