Tåbelighederne

Dette indlæg blev udgivet i ARoS, Kunstens rolle og tagget den af .

Jeg har for nylig haft fingrene helt nede i tilværelsens tåbeligheder. Jeg har været på besøg hos Michael Kvium i hans atelier på Nordsjælland. 
Det i sig selv er ikke tåbeligt, da ARoS planlægger en særudstilling med Kvium til efteråret. Tåbelighederne er derimod hovedpersonerne – i dag i atelieret på Nordsjælland såvel som til efteråret i særudstillingen på ARoS. Der er mere end 220 af slagsen – tåber, eller ”The Fools” som Kvium ynder at kalde sit brogede karaktergalleri af ansigter, som han siden 1991 har malet på lærred i formatet 30 x 30 cm.

16 (fool), Nar 1993

16 (fool), Nar, Michael Kvium, 1993

Efter at have besigtiget en procentdel af fjolserne i atelieret sætter vi os i solen og taler lidt om Michael Kviums kunst, herunder det tåbelige fænomen ved navn ”tilværelsen” og Kviums måde at skildre denne på i sine billeder.

”Det er jo aldrig os, der er fjolset. Det er altid de andre”, siger Kvium, mens han udtrykker, hvor exceptionelt svært vi mennesker har ved at definere os selv som enkeltindivid, kultur og race. ”Vi definerer os i forhold til noget andet – dvs. med negative fortegn. Vi determinerer det andet som ”ikke-os” og finder derigennem en øget forståelse af os selv. Det er en urgammel måde at overleve på”, siger han.

Jeg tygger lidt på den og forsøger at danne mig et overblik over de mest præsente tåbeligheder, som de spontant dukker op i mit hoved. De følger her i vilkårlig rækkefølge – (og handler sjovt nok mest om en række fejltagelser i andet regi end mit eget. Underligt?!) Here comes…

  1. GPS’en i min bil er gået i stykker. Der er virkelig lang vej hjem. Irriterende tåbeligt.
  2. I Gaza-striben slår de Israelske unge mænd de Palæstinensiske unge mænd ihjel – og omvendt. Ubeskriveligt tåbeligt.
  3. Pladsanvisningen har kun åbent tirsdag i ulige uger fra kl. 9.00 – 9.30 (sådan føles det i hvert fald). Forventet tåbeligt.
  4. Jeg glemmer at sige til min familie, at jeg elsker dem, fordi jeg regner med, at det er der god tid til. Skræmmende tåbeligt.

”Tåbeligheder er en eksistentiel præmis – en uomgængelig del af kagen”, siger Kvium og tænder en cigaret. Solen går for en sky over Nordsjælland. Jeg får kuldegys og bunder min kaffe mens jeg græmmes over oplysningen og trøster mig med, at tåbeligheder kun eksisterer, fordi det meningsfyldte og lykkelige også findes. Hvori det så end består, vil jeg lade op til den enkelte at vurdere. Tåbeligheder ligeså, i øvrigt. Imens vil jeg glæde mig til Kviums tåbelige udstilling fyldt med fjolser og lyksaligheder, som åbner til oktober…