Kunst som terapi

Dette indlæg blev udgivet i Store kunstoplevelser, Udstillinger og tagget den af .

Nogle kunstværker er larmende, spektakulære og dominerende. Andre er stillestående og enkle, men ikke nødvendigvis kedelige. Tværtimod. Ret ofte rummer de mest stilfærdige værker en stor dybde og skønhed. Sådan et værk er 16mm filmen House of Cards (2013) af den danske billedkunstner Ebbe Stub Wittrup (f. 1973). Filmen afspilles baglæns og i superslowmotion. Den viser os et væltet korthus, der langsomt samler sig. I begyndelsen ligger kortene spredt ud på bordet. De rejser sig i et ekstremt langsomt tempo, svæver frit i luften og samler sig til slut som et flot og fuldendt korthus.

Jeg oplevede filmen for første gang på Wittrups atelier i Ahlefeldts gade i København. Omsluttet af mørket sad jeg sad på gulvet og med filmapparatets summende lyd bag mig. Da filmen tonede frem på den hvide væg blev jeg straks forført, henført til en afslappet, nærmest meditativ tilstand. Jeg glemte tid og sted. Oplevelsen af, at alting i sidste ende falder på plads i en stabil struktur, virkede beroligende, nærmest helende på samme måde som meditation. Hvis filmen omvendt var blevet afspillet forlæns, så den viste os et korthus, der brast sammen, havde den haft en langt mere destruktiv symbolværdi.

 

korthus_00963

I modsætning til beskuerinvolverende værker af fx Olafur Eliasson eller Jeppe Hein, hvor den besøgende opfordres til at bevæge sig aktivt, oplevede jeg foran Wittrups 16mm film House of Cards en anden ”langsom” type kunst, der gjorde mig passiv, ikke passivt tænkende, men passiv som i stillesiddende, afslappet og fokuseret. Jeg kom helt ned i gear. Filmen fik min fulde opmærksomhed, både sanseligt og intellektuelt. Det var befriende. En form for terapi.

Filmen House of Cards kan pt. opleves på udstillingen EBBE STUB WITTRUP – THE THIRD ROOM i Vestgalleriet på ARoS frem til d. 14. september 2014.